ZBC søger håndværkere/faglærere inden for Byggeriets- eller industriens uddannelser

Har du lyst til at prøve kræfter med jobbet som underviser på grundforløb 1 inden for Byggeri- og Industri uddannelsen? Vi søger tre engagerede håndværkere/faglærere som vores kommende kollegaer til vores helt fantastiske team af undervisere.

Om jobbet
Grundforløb 1 (GF1) er det første møde, som elever fra 9. og 10. klasse har med erhvervsskolen, og vi skal introducere dem til lidt af hvert. 

Vi søger undervisere, som ser mulighederne i alt, hvad de fortager sig og som er motiveret til at udvikle og undervise i tværfaglige forløb på vores erhvervsuddannelser. 

Vi søger en faglærer, som har sin erfaring inden for et eller flere fagområder som f.eks. tømrer, murer, struktør, maler, smed, vvs, elektriker, automatiktekniker, eller lign. 

Du skal arbejde på vores GF1 inden for byggeri og industri.

 Som underviser på ZBC GF1, kommer du til at indgå i et team af motiverede kolleger, der støtter op om dine og teamets opgaver.

 Opgaverne er mange og varierede, og du skal selv synes, det er sjovt at bidrage til opgavernes udformning. Dermed får du indflydelse og medbestemmelse på uddannelsens forløb. 

Det er utroligt vigtigt, at alle elever får en god start på deres erhvervsuddannelse. Du skal være med til at introducere eleverne til uddannelserne generelt og forberede dem til at komme videre i de uddannelser, de vælger efter GF1 på GF2. 

Undervisningen er organiseret i tværfaglige, projektorienterede forløb. 

Forventning til dig
Vigtigst af alt er, at du er en team-player, innovativ og elsker at arbejde med unge mennesker, hvor du kan lægge mærke til og sætte ord på det potentiale, du ser i eleverne. 

Du ønsker at gøre en forskel og hjælpe unge mennesker ind i erhvervslivet med en god ballast, faglige kompetencer og stærke værdier. 

Din faglige baggrund er ikke den mest afgørende, men det er klart en fordel med et svendebrev som tømrer, murer, struktør, maler, smed, vvs, elektriker, automatiktekniker, eller lign. 

Det er mindst lige så vigtigt, hvis du har brede kompetencer og erhvervserfaring inden for et eller flere af fagområderne. 

Naturligvis har du ikke faglige spidskompetencer inden for alle fagene eller alle fagretningerne, men sammen med dine engagerede kollegaer i teamet, vil I dække bredt i forhold til det faglige og dermed skabe et godt fundament til eleverne, så de kan træffe et velovervejet valg af fagretning. 

En af dine vigtigste opgaver, vil blive det pædagogiske arbejde og den tværfaglige tilgang til den gode introduktion, der giver mening for eleverne. Hvis du ikke har prøvet det før hjælper vi dig. 

Kan du se dig selv i ovenstående, så kan vi tilbyde

På ZBC bliver du en del af en arbejdsplads, hvor dine opgaver og din dagligdag foregår sammen med mange talentfulde og engagerede kolleger, der med hver sin faglighed bidrager til, at vores mere end 6.000 elever og kursister dagligt får en god faglig og social oplevelse. 

Det er en styrke at have kollegaer med forskellige faglige og personlige baggrunde, og derfor vil du opleve, at vi hver dag arbejder for at spille hinanden gode og at nyskabelse og samarbejde på tværs af fagligheder, er en stor del af vores hverdag og DNA på ZBC. 

Ansættelse
Der er tale om tidsbegrænset timelæreransættelser på et halvt år, med mulighed for forlængelse afhængigt af elevernes valg af grundforløb 2. Vi glæder os til at byde dig velkommen den 27. juni 2022 eller efter aftale. 

Timeantallet kommer an på sammensætningen af ansøgere til stillingen og kan være mellem 10-32 timer om ugen, hvilke betyder du kan byde ind med få eller mange timer, afhængigt af dine kvalifikationer og dine ønsker. 

Vi har ofte undervisere på GF1 som er pensionister, studerende, har eget firma ved siden af eller som bruger GF1 som springbræt til at blive fast underviser/faglærer på erhvervsuddannelserne fremadrettet. 

Ansættelse sker i henhold til cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulære om censorvederlag (Perst.nr. 004-01) med virkning fra 1. januar 2001. 

Ansættelsesområdet er ZBC, og dit primære arbejdssted vil være Bredahlsgade 1B, 4200 Slagelse.   

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse. 

Hvem er vi?
ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 9 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.

Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.

 ZBC er UNESCO Verdensmålsskole
På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål både i ZBC 

ZBC
Vær med. Verden er til at forandre.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 22. april 2022
Ansøgningsfrist: 22. juni 2022
Forventet start: 27. juni 2022
Arbejdsgiver
ZBC Slagelse
Bredahlsgade 1B
4200 Slagelse
Slagelse Kommune, Danmark