Vil du være med til at uddanne fremtidens bygningskonstruktører på Zealand?

Vi søger to barselsvikarer i Næstved, til vores team som pt. er bestående af 19 faste undervisere med forskellig faglig baggrund (adjunkter, lektorer, bygningskonstruktører, ingeniører, og arkitekter) samt en række timelærere. Derudover bliver du en del af en personalegruppe på tværs af uddannelserne, som rummer bl.a. finansøkonomer, innovation- og entreprenørship, datamatikere, og mange flere.

Din profil er kendetegnet ved stærke formidlingskompetencer kombineret med en solid praktisk og teoretisk baggrund inden for flere af fagområderne i enten Projektstyring og Virksomhed, eller i kommunikation og samarbejde, samt BIM. Det er desuden vigtigt for os, at du er motiveret for en karriere som underviser og er god til at forklare teorier med deres anvendelighed i praksis.

Vi tilbyder

Som underviser i Zealand får du en afvekslende hverdag, hvor du har stor selvbestemmelse kombineret med fleksible arbejdstider. Du vil selvstændigt skulle gennemføre og tilrettelægge undervisning inden for dine fagområder og i tæt samarbejde med kollegaer og studieleder, samt indgå i planlægning og udvikling af uddannelsen. Du vil desuden blive en del af det samlede Erhvervsakademi, hvor du vil indgå i tværgående aktiviteter.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant uddannelse på minimum bachelorniveau
  • er god til at arbejde selvstændigt og i teams
  • kan undervise i et tværfagligt læringsmiljø, med fokus på formidling af fagrelevante problemstillinger
  • kan indgå positivt og konstruktivt både fagligt og socialt.
  • har lyst til at undervise og vejlede i et udviklingsorienteret miljø, hvor fleksibilitet og omstillingsevne er nøgleord
  • har erfaring med projektarbejde og bygge- og anlægsbranchen generelt
  • har kendskab og erfaring til og med CAD/REVIT/BIM.

Praktiske oplysninger

For begge stillinger tilbyder vi ansættelse på 80 % af en fuldtidsstilling, dvs. 30 timer/uge, og kontrakten løber forventeligt i perioden fra 1. august 2020 til 30. juni 2021, med mulighed for fastansættelse. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med Finansministeriet samt stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Arbejdsstedet er Zealand – Sjællands Erhvervsakademi, Femøvej 3, Næstved.

Bliv en del af Zealand

På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.

 Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.

 Zealand har afdelinger i fem byer i Region Sjælland. Læs mere på Zealand.dk

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 4. juni 2020
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: 1. august 2020
Arbejdsgiver
Zealand – Sjællands Erhvervsakademi
Femøvej 3
4700 Næstved
Næstved Kommune, Danmark