Underviser til elektrikeruddannelsen – grundforløbet

Er du efter flere år som faglært elektriker nået til et sted i dit arbejdsliv, hvor du kan tænke dig at dele din faglige viden og entusiasme med den næste generation af dygtige elektrikere? Og kan du motivere de unge eller har du en idé om, at du vil være rigtig god til det? Så læs videre om din mulighed for at blive underviser på elektrikeruddannelsen på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Du kan byde ind på vores rejse, hvor vi er på vej til at blive det fynske fyrtårn, når det gælder uddannelse af lærlinge og samarbejde med virksomheder i branchen om efteruddannelse og udviklingsprojekter.

Vi får mange nye elever på uddannelsen og har derfor brug for kollega, der især er god til at formidle de grundliggende teknikker og forklare den teori, der ligger bag emnerne på grundforløb. Du har potentialet til at blive en rigtig dygtig underviser og vil trives i din nye profession i klasserummet, i relationen til eleverne og sammen med kolleger, hvor du altid kan hente pædagogisk og faglig sparring. 

Underviserjobbet indebærer, at du differentierer undervisningen på forskellige niveauer, udfordrer eleverne både fagligt og personligt og indgår i fagligt og pædagogisk team, der udvikler, planlægger og gennemfører forløbene. De digitale medier spiller en vigtig rolle i vores formidling og visualisering på alle forløb. 

Om ansættelsen

Stillingen er på fuldtid med løn, pension og ansættelse ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 1-7. Begyndelsesløn forhandles efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring. 

Formelt skal du have en faglig uddannelse som elektriker og derefter minimum 5 års erhvervserfaring. Desuden skal du have suppleret med fag fra videregående uddannelse f.eks. el-installatør. 

Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige, pædagogiske forudsætninger, skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller voksenunderviseruddannelsen efter skolens vurdering. Den pædagogiske diplomuddannelse indgår i ansættelsen. Tiltrædelse efter aftale. Arbejdssted er i Odense. Skolen er røgfri arbejdsplads. 

Lyst til at vide mere?

Du kan finde yderligere informationer om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk og du er meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Michal Riber på telefon 2163 9057 for en snak om stillingen og dine muligheder på skolen.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 12. april 2021
Ansøgningsfrist: 25. maj 2021
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Syddansk Erhvervsskole
Peters Mindevej 1A
5000 Odense C
Odense Kommune, Danmark