Tilbuds- og Markedschef med ansvar for at vinde de rigtige projekter

Vil du være med til at præge udviklingen i en traditionsrig og moderne virksomhed? Som Tilbuds- og Markedschef hos Snoer A/S får du en central rolle i at sikre konkurrencedygtige tilbud og tilfredse kunder. Du skal arbejde tæt sammen med direktionen og blive en del af en fagligt stærk chefgruppe.

Dit ansvar – sikre konkurrencedygtige og præcise tilbud
Som Tilbuds- og Markedschef får du ansvar for tilbudsprocessen fra A-Z – samtidig med at du hele tiden holder dig ajour med markedet. Du skal have hands-on på alle tilbudsområder - det vil sige både de helt små og de helt store tilbud. Samtidig skal du bevare det taktiske overblik.
Du skal lede og udvikle tilbuds- og markedsfunktionen, have tæt kontakt til kunder og leverandører og sikre, at vi vinder de rigtige projekter med tilfredsstillende dækningsgrader. 
Du skal arbejde tæt sammen med projektledere, chef- og ledergruppen samt direktionen.

Hovedopgaver

  • Udarbejde og kvalitetssikre konkurrencedygtige tilbud og kalkulationer – store og små.
  • Varetage og koordinere tilbudsprocessen fra udbud til aflevering i driften
  • Gennemgå udbudsmateriale og indhente leverandørtilbud
  • Indgå i dialog med kunder, bygherrer og rådgivere
  • Følge og afkode udviklingen i markedet
  • Videreudvikle afdelingens processer og værktøjer, herunder sikre brugen af relevante skabeloner

Din profil – stærk kalkulator med blik for samarbejde
Vi søger en struktureret og analytisk person, der trives i arbejdsfeltet 
mellem tal, teknik og relationer. Du har gennemslagskraft og evner at motivere andre, 
samtidig med at du bevarer overblikket og sikrer kvalitet i alle detaljer.

De kvalifikationer vi forventer

  • Solid, praktisk erfaring med kalkulation og tilbudsarbejde – gerne fra håndværksvirksomhed indenfor glas/træ/alu-branchen
  • Erhvervsfaglig baggrund med en overbygning som bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende
  • Erfaring med udbud og kontraktforhandling samt salgsopfølgning
  • Godt kendskab til juraen omkring byggesager; f.eks. bygningsreglementer, AB18 mv.
  • Stærke IT-kompetencer og erfaring med kalkulationssystemer
  • Gode kommunikationsevner i dansk – skrift og tale

Om os
Glarmestre Snoer og Sønner A/S er en af Danmarks største og ældste håndværksvirksomheder; nu med specialer indenfor glas/træ/alu. 
Vi arbejder med alt fra glasløsninger, alu-facader og træløsninger til komplekse specialprojekter – altid med fokus på kvalitet, bæredygtighed og godt håndværk. 
Læs mere på www.snoer.dk

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 22. september 2025
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Snoer Glas A/S
Lærkevej 17
2400 København N
Københavns Kommune, Danmark