Teknisk serviceleder

Ejendomsservice søger en teknisk serviceleder (driftsleder) til Distrikt Nord i Brønderslev Kommune

Er du en leder, som kan sikre dig følgeskab af dine medarbejdere? Har du en teknisk/byggefaglige baggrund – eller alternativt stor indsigt i dette? Så er du måske den nye teknisk serviceleder i Ejendomsservice, som er organisatorisk placeret i Staben i Brønderslev Kommune

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat snarest eller den 1. april 2023

Lidt om opgaven
Tillid på alle niveauer er et omdrejningspunkt i Ejendomsservice. Tillid mellem medarbejdere og leder er en betingelse for at kunne løse opgaven, og derfor er det vigtigt, at du som leder i Ejendomsservice går til arbejdet med en forventning om, at alle medarbejdere udnytter deres kompetencer til det yderste og med de bedste intentioner for at lykkes med opgaverne.

Som teknisk serviceleder i Ejendomsservice har du indblik i de opgaver, som knytter sig til driften af Distrikt Nord - personaleledelse, rengøringsopgaver, vedligeholdelse af bygninger og servicering af borgere som er brugere af bygningerne. Herigennem bidrager Ejendomsservice til, at vi som organisation løser kerneopgaven omkring de borgere, som vi er her for.

I din daglige ledelse vil du i tæt samarbejde med lederen af Ejendomsservice og medarbejderne i Distrikt Nord være optaget af høj trivsel og et godt arbejdsmiljø, og har et godt blik for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet. Det er din opgave at have overblik over samt sikre prioritering og planlægning af projekter og arbejdsopgaver der skal løses.

Du vil indgå i Ejendomsservices ledergruppe, og det forventes, at du bidrager til, samt selv modtager sparring på den faglige, personalemæssige og administrative driftsledelse. Som teknisk serviceleder vil du komme til have mange snitflader og indgå i et fællesskab med ledere og medarbejdere i Ejendomsservice.
Ledelsen i Ejendomsservice har desuden til opgave løbende at se og udnytte synergieffekten, så resten af distrikterne oplever sammenhængende ydelser og en løbende udvikling både organisatorisk og teknologisk.

Lidt om dig
Vi søger en leder, som har en relevant uddannelsesmæssig baggrund suppleret med en væsentlig ledelseserfaring fra serviceområdet. Det er vigtigt, at du har en tydelig ledelsesstil, men samtidig evner at lytte og uddelegere. Det er en fordel, hvis du har kendskab til at arbejde i en politisk styret organisation. Vi lægger vægt på, at du er en dygtig personaleleder, som formår at understøtte trivsel og samarbejde i området og kan styrke fagligheden hos den enkelte medarbejder og i området som helhed.

Derudover forventer vi:

  • Du er en dygtig og dedikeret leder, som finder glæde ved at lykkes gennem andre
  • Du er udadvendt, nærværende og lydhør, samt uhøjtidelig, ligefrem og anerkendende i din omgangsform
  • Du er på forkant med strategiske og driftsmæssige udfordringer gennem en proaktiv og visionær tilgang, hvilket giver sig udtryk i rettidig beslutningstagning
  • Du kan formidle din faglighed til din ledelse og organisation på en forståelig og tilgængelig måde
     

Lidt om os
Ejendomsservice er en arbejdsplads med en ejendomsportefølje som består af godt 170.000 m2 fordelt på ca. 120 ejendomme, der er opdelt i fire distrikter med i alt 120 medarbejdere, som hver dag arbejder for at gøre en forskel for brugere og borgere i Brønderslev Kommune. Din base er på Hedegårdsskolen i Brønderslev hvor du har kontor, hvor der vil stå 33 forventningsfulde medarbejdere klar til at tage imod deres nye leder

Vi betragter ledelse, som et fag der vægtes højt, hvor din lederkolleger står klar med sparring og støtte. Du vil yderligere få tæt samarbejde og sparring med Bygningskontoret hvor der er ansat en kontorassistent, fire bygningskonsulenter og en energikonsulent.
I Ejendomsservice vil du få en bred kontaktflade i organisationen, hvor du vil få personlig og faglige udviklingsmuligheder. Vi tilbyder et uformelt og humørfyldt arbejdsmiljø samt et fagligt miljø med rum for sparring og erfaringsudveksling. Vi er en arbejdsplads, som tror på dialog og værdistyring samt uddelegering af ansvar for opgaverne.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen, og din løn fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for ny løn.
Der vil forud for ansættelse blive anmodet om samtykke til indhentelse af børneattest.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte:
Leder af Ejendomsservice Ole Lund på telefon 99454463
eller
Teknisk serviceleder Torben Højer på telefon 99454824


I Brønderslev Kommune er vi ”I samspil med borgerne”. Vi støtter op om dette ved hjælp af vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.

Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til ledere af medarbejdere, er:

  • At du har fokus på kerneopgaven og optimerer de tværfaglige rammer
  • At du arbejder for I har en høj faglighed samt et godt samarbejde med vores samarbejdspartnere
  • At du er ansvarlig for et arbejdsmiljø, der er præget af trivsel, anerkendelse og respekt og tillid
  • At du ser dig selv som en del af ledelsesfællesskabet

Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en leder af medarbejdere i vores forventningsmodel.

Kørekort:
B, A10

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 25. januar 2023
Ansøgningsfrist: 12. februar 2023
Forventet start: 1. april 2023
Arbejdsgiver
Brønderslev Kommune
Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev
Brønderslev Kommune, Danmark