Senior Projektchef til store og komplekse anlægsprojekter

Store projekter kræver stærk projektledelse. Som Senior projektchef hos NCC får du ansvaret for komplekse anlægsprojekter, hvor du leder både mennesker, økonomi og den samlede leverance – med en af branchens stærkeste organisationer i ryggen.

Du har ansvaret, når større projekter skal realiseres

Hos NCC udvikler de ikke kun fremtidens bygge- og anlægsprojekter – medarbejderne udvikler sig også. Gennem tæt samarbejde og høj faglighed skaber man løsninger, der sætter varige aftryk på byer og samfund. Virksomhedens projekter vokser både i størrelse og antal, og derfor søger NCC nu to erfarne Senior projektchefer.

Som Senior projektchef bliver det dit ansvar at få de mange dele af projektet til at hænge sammen. Du får stor frihed til at sætte det rette hold omkring dig og har samtidig adgang til specialistviden på tværs af NCC. Du får direkte ledelsesansvar for produktionschefer, som har produktionsledere, konstruktører, og arbejdsledere under sig. Samlet står du i spidsen for et team på 15-20 medarbejdere plus den øvrige organisation omkring projektet. Selv refererer du til produktionsdirektør Christian Foshammer.

Mere konkret er du den, der:

  • koordinerer på tværs af projektteams og underentreprenører 
  • styrer projektøkonomien gennem budgetter, prognoser, likviditet og fakturering 
  • udarbejder og vedligeholder projektplanerne og følger op på fremdrift, kritisk vej og milepæle
  • driver samarbejdet med bygherre, rådgivere, myndigheder, underentreprenører og øvrige interessenter
  • hånddterer risici og ændringer i forhold til kontraktgrundlaget
  • følger op på kvalitetssikring, arbejdsmiljø og sikkerhed og rapporterer månedligt på projektet
  • deltager i tilbud og projektopstart og deler erfaringer på tværs af divisionen.

Tilbudsfasen foregår fra NCC’s kontor i Søborg, mens din arbejdsplads under udførelsen er ude på det pågældende anlægsprojekt.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside Se hjemmeside
Datoer
Oprettet: 21. september 2026
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Kontaktperson
HumanTrust A/S
Telefon: 70 20 00 68
kontakt@humantrust.dk
Arbejdsgiver
HumanTrust A/S
Gammel Viborgvej 9A / Vejlevej 27, 1. sal
8381 Tilst, Aarhus
Århus Kommune, Danmark
Arbejdssted
NCC A/S
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg
Hovedstaden, Danmark