Raundahl & Moesby søger en kvalitetschef til kontoret i København

Vi søger en kvalitetschef til at varetage 1- og 5-års gennemgang på vores byggerier i Danmark. Der kan være tale om en deltidsstilling (25-30 timer) eller timer efter behov

Du bliver ansvarlig for gennemførelse af 5 års gennemgang på afleverede projekter og skal hjælpe projektlederne i forbindelse med 1-års gennemgang samt ad-hoc-opgaver.

Herudover skal du sørge for, at de erfaringer der gøres i forbindelse med gennemgangene, bliver delt i organisationen, og vi dermed reducerer den fremtidige risiko for fejl. Du vil komme til at sparre med vores kvalitetschef i Aarhus.

Vi forventer:

  • At du er en moden person med mange års erfaring fra boligbyggerier/erhvervsbyggerier.
  • At du er fagligt dygtig.
  • At du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt.
  •  At du er god til at koordinere og få tidsplanen til at gå op.
  • At du med lige dele godt humør og seriøsitet er i stand til at understøtte samarbejdet med bygherrer, underentreprenørerne og beboerne.
  • At du kan formidle et budskab på en sober og ordentlig måde, så der opnås accept hos modtageren.
  • At du har en stærk gennemslagskraft inden for dit ansvarsområde og du skal være holdspilleren, der værdsætter og udnytter synergien i samarbejdet med kolleger.

Vi tilbyder dig:

  • Et uformelt arbejdsmiljø med gode kollegaer i alle aldre.
  • Ansvar, ledelse og en løn som modsvarer dine kvalifikationer.
  • Frihed til at planlægge din egen arbejdstid

Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål i forbindelse med stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Morten Jensen, tlf. 6115 1583 eller
e-mail mj@rogm.dk

Om Raundahl & Moesby A/S:
Raundahl & Moesby er totalentreprenør med hovedsæde i Aarhus og med afdeling i Valby. Virksomheden har en helhedsorienteret tilgang til projekterne og sætter kundens værdier i centrum. Vi gennemfører projekter med en gennemsnitlig værdi på 200-400 mio. kr., hvor vi er med hele vejen; fra projektet ”fødes”, til det er i drift, fra projektering over salg og markedsføring til selve opførelsen af byggeriet. Vi har byggeprojekter over hele Danmark og tæller i dag ca. 115 ansatte, hvoraf de fleste har en byggeteknisk uddannelse.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 4. april 2024
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Raundahl & Moesby A/S
Trekronergade 126 A
2500 Valby
Københavns Kommune, Danmark