Projektdirektør med totalentrepriseerfaring

Jobbet som Projektdirektør er en ny oprettet stilling, da Coromatic grundet efterspørgsel i markedet har besluttet, at de fremover også vil byde på og udføre større totalentrepriser "bygning af datacentre og større nødstrømsanlæg til hospitaler og andre virksomheder, som har brug for meget store nødstrømsanlæg".

Med reference til CEO og en styregruppe bliver du ansvarlig for et eller flere af de store projekter som Coromatic udfører i totalentreprise. Projekterne fordeler sig over hele Danmark og vil typisk have en byggeperiode fra tilbud til aflevering på 18 til 24 måneder og en totalentreprise sum på 100-500 mio. DKK.

Du bliver overordnet ansvarlig for hovedtidsplanen, økonomien, kontrakter, byggejura, kvalitet og personale.

Projekterne vil typisk have en projektorganisation bestående af Projektchefer, Projektledere og Assistenter dimensioneret til det enkelte projekt, hvor du er daglig ansvarlig for medarbejder- staben. 

Projektdirektøren skal som udgangspunkt være meget robust og have et positivt menneskesyn samt være åben overfor nye ideer og procedurer. Desuden skal Projektdirektøren være drevet af at skabe resultater sammen med andre.

Kandidaten skal ligeledes være en person med et stærkt værdisæt "vi gør tingene ordentligt og efter bogen", ligesom det er vigtigt, at kandidaten har en vis grad af ydmyghed overfor Coromatics kunder og medarbejdere. "Projektdirektøren skal kunne udføre en totalentreprise professionelt og effektivt samtidigt med, at der opretholdes en høj kundetilfredshed". Ligesom kandidaten ligeledes skal have en udpræget vindermentalitet.

 
Egenskaber:

  • Som person er du viljestærk, motiverende samt delegerende og har både pondus og personlig drivkraft til at styre større og komplekse entrepriseprojekter.
  • Du formår at kommunikere med mennesker på alle slags niveauer. Det gør dig også i stand til at skabe stabile og positive samarbejder mellem de mange interessenter i projekterne.
  • Du er beslutningsdygtig, men også løsningsorienteret når du med struktureret og systematisk tilgang til opgaverne, kan skabe tillid og troværdighed ved bl.a. at sikre høj kvalitet, så der leveres til tiden.
  • Du har tilmed en veludviklet økonomisk sans og generelt et positivt livssyn.

 
Uddannelse:
Du er som udgangspunkt uddannet som bygningsingeniør, maskiningeniør, maskinmester eller tilsvarende kompetence opnået på anden vis. Gerne suppleret med en projektleder- uddannelse på IPMA B eller PRINCE2 niveau. En merkantil overbygning som merkonom, EBA, HD eller lignende er en fordel, men intet krav.
 
Erhvervserfaring:
Du har som minimum 5 års stærk og veldokumenteret erfaring med totalentrepriser med en byggesum på minimum 150 mio. DKK. En erfaring som du har opbygget gennem komplekse entrepriseprojekter inden for byggeri og installationer.

Du er rutineret inden for projektøkonomi samt alt det kontraktuelle herunder AB92 og ABT93, som du kan til fingerspidserne og navigerer derfor effektivt og opmærksomt ved brug af forskellige projektmodeller.
 
Sprogkundskaber:
Fortrolig med dansk og engelsk i skrift og tale.
 
IT kundskaber:
Rutineret bruger med godt kendskab til MS Office og forskellige projektstyrings- og rapporteringsværktøjer herunder ERP systemer.
 
Løn:
Attraktive løn- og ansættelsesforhold indeholdende bl.a. pension, sundhedssikring, firmabil og bonusordning.

Du tilbydes:

  • Et spændende og udfordrende job hos Nordens førende udbyder af løsninger til forretningskritisk infrastruktur.
  • Et job, hvor du kommer til at arbejde med branchens mest interessante, spændende og varierende projekter.
  • En stilling med en ganske bred kontaktflade, hvor samarbejdet både internt som eksternt vægtes særdeles højt.
  • Rigtig gode muligheder for at præge dine projekter, da du er med i hele processen fra teamet indgår i projektet og opgaverne er udført og slutteligt overdrages og afleveres til kunden.
  • En uformel organisation med stor frihed under ansvar. 

Virksomhedsbeskrivelse:
Coromatic A/S er ejet af det tyske energiselskab E.ON, hvorfor der er en stærk økonomi bag virksomheden. E.ON har i den forbindelse også en klar målsætning om at øge Coromatics tilstedeværelse i Danmark markant frem mod 2025.

Coromatic sikrer adgang til strøm og datakommunikation til forretningskritiske funktioner. Coromatic er der 24/7 for deres kunder, for at sikre høj tilgængelighed og produktivitet i produktionsanlæg, for at redde liv, for at sikre uafbrudt strømforsyning, og ved at beskytte miljøet for energioptimering.

Virksomhedens kunder er finanssektoren, IT- og telekomudbydere, hospitaler, forsvaret og andre virksomheder med kritisk infrastruktur.

Coromatic tilbyder rådgivning, drift, service og vedligehold. Coromatic designer, bygger og driver energieffektiv, teknisk infrastruktur.

Coromatic har 700 medarbejdere heraf 125 i Danmark og har leveret løsninger og services til mere end 5.000 virksomheder i Norden. Coromatic har dansk hovedsæde i Roskilde og afdelinger i Odense og Århus.

Coromatic er Nordens ledende leverandør af løsninger til virksomhedskritisk infrastruktur. 

For yderligere oplysninger om Coromatic i Danmark, se www.coromatic.dk 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 7. november 2022
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Coromatic A/S
Præstemarksvænge 17
4000 Roskilde
Roskilde Kommune, Danmark