Odense Havn søger Teamleder til Vedligehold- og Serviceafdeling!

Er du uddannet bygningsingeniør eller -konstruktør og har erfaring med ledelse af tekniske medarbejdere og håndværkere? Kan du tænke dig at stå i spidsen for vores afdeling Vedligehold og Service? Og vægter du samarbejde på tværs af faggrænser højt, så er du måske vores nye kollega.

 Odense Havn er med 8,5 mio. kvadratmeter Danmarks største havn målt på areal. Vi har en stor og varieret kundeportefølje, og vi har strategisk fokus på markant vækst inden for den grønne omstilling, hvor vi har nogle helt unikke produkter og services i international skala at tilbyde kunderne. Vi har en ambitiøs vækststrategi, og vi har brug for dig for at nå de næste mål, da vi ser ind i en fremtid med øget behov for vedligehold og service, grundet virksomhedens vækst.

Om jobbet
Du får som teamleder det ledelsesmæssige ansvar for afdelingen Vedligehold og Service, der består af fire tekniske medarbejdere og seks servicemedarbejdere, hvor der forventes synlig ledelse. Derudover får du ansvaret for selvstændigt at planlægge, gennemføre og følge op på vedligeholdelsesprojekter. Ved større vedligeholdelsesopgaver skal der udarbejdes projektmateriale, og her vil du ligeledes komme til at arbejde med bygge- og anlægsprojekter i mindre størrelsesorden. Vi forventer, at der er fremdrift i afdelingen og stiller krav til overholdelse af deadlines og ikke mindst evnen til at bevare roen i en travl hverdag, hvor der løbende skal træffes beslutninger på flere niveauer.

Stillingen har base på vores kontor i Munkebo.

Dine opgaver

  • Daglig ledelse af afdelingen Vedligehold og Service
  • Planlægning, gennemførelse og opfølgning af vedligeholdelses- og serviceopgaver
  • Indgåelse og opfølgning på serviceydelser og -aftaler
  • Ansvarlig for bygge- og anlægsprojekter i mindre skala inkl. tilsyn samt myndighedsbehandling
  • Bistå Salgsafdelingen ved overdragelse/tilbagelevering af lejemål
  • Samarbejde med Havnens øvrige afdelinger

Om dig
Du er uddannet bygningsingeniør eller -konstruktør og har min. 7-10 års erfaring inden for Vedligehold og Service, hvor du har fungeret som team-, projekt-, eller byggeleder og er vant til at samarbejde med forskellige faggrupper/teams.

Du har en fagligt ambitiøs profil med en struktureret tilgang til opgaverne. Du er i stand til at motivere dine medarbejdere og skabe resultater. Du er forhandlingsvant og foretrækker varierende opgaver og er i stand til at håndtere pludselige ændringer. Du har flair for at opbygge og pleje relationer til kolleger, kunder og samarbejdspartnere, men kan også stå fast og træffe beslutninger, når situationen kræver det. Du taler og skriver dansk og engelsk og er en dreven IT-bruger. Du har kørekort og en ren straffeattest – og ikke mindst har du viljen og lysten til at prøve kræfter med en spændende branche og en fantastisk virksomhed.

Vi har tre fundamentale værdier i Odense Havn, som du skal kunne identificere dig med:

  • Købmandskab – vi laver god forretning
  • Ansvarlighed – det, der er værd at gøre, er værd at gøre godt
  • Pionerånd – vilje og lyst er drivkraften

Vi tilbyder
Du får en afvekslende hverdag med engagerede kolleger i en uformel organisation med en flad struktur og korte beslutningsgange. Vi er stolte af at score højt i vores trivselsmålinger og lægger meget vægt på et godt arbejdsklima, hvor der også er en god balance mellem arbejde og fritid. Vi har en uhøjtidelig omgangstone og godt humør, og vi samarbejder om at skabe resultater.

Vi tilbyder derudover en attraktiv lønpakke ift. kvalifikationer og personalegoder som fri telefon og internet, sundheds- og tandforsikring samt pensions-, kantine- og frugtordning.

Vi rummer en verden i vækst
På baggrund af ambitiøse investeringer har vi udviklet os til et hotspot for højteknologisk energiudvikling, der både opfindes, produceres og testes på havnen, og inden længe får vi selskab af SDU’s robotcenter, der skal understøtte de store produktionsvirksomheder på havnen. Både på nationalt og internationalt plan kan vi konkurrere med enestående faciliteter for vores kunder, som primært beskæftiger sig med den grønne omstilling i blandt andet offshore vindmølleindustrien. Samtidig har Odense Havn en stærk CSR-profil.

Vi er en virksomhed med et stærkt værdisæt og sammen har vi en vision om at bidrage til udviklingen i den grønne omstilling.

Vi indkalder løbende til samtale og tiltrædelse er snarest muligt.

Spørgsmål
Din chef bliver Dani Sørensen, Afdelingsleder, Projekt & Vedligehold, som kan kontaktes på telefon 22944443, hvis du vil vide mere.

Se, hvad Havnen kan! Odensehavn.dk
Ansøgningsfrist:
Løbende
Søg stillingen
 

 

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside Se hjemmeside
Datoer
Oprettet: 10. november 2022
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Kontaktperson
Charlotte Wittenberg

Arbejdsgiver
Odense Havn
Kystvejen 100
5330 Munkebo
Kerteminde Kommune, Danmark
Vis på kort
Arbejdssted
Kystvejen 100
Munkebo 5330
Kerteminde Kommune, Danmark