
Kvalitetsleder til Bygningsdrift og -service
Vil du stå i spidsen for at opbygge og drive et systematisk kvalitets- og registreringsarbejde, der sætter standarden for dokumentation i et af landets største hospitaler?
Så er du måske den leder vi er på udkig efter i Bygningsdrift og -service (BDS) på OUH.
Om Bygningsdrift og -service (BDS)
BDS er en af OUH’s serviceafdelinger med ca. 160 medarbejdere på matriklerne i Odense, Svendborg, Nyborg og Ærø. Vi har ansvaret for alle driftstekniske opgaver og er i drift døgnet rundt – året rundt.
Vores opgave er at sikre en sammenhængende, tværgående og professionel service, der understøtter OUH’s kerneydelse - "Patienten først". Samtidig sørger vi for, at bygninger, installationer og udearealer fungerer optimalt og fremstår indbydende, så patienter, pårørende og medarbejdere altid føler sig ventede og velkomne.
BDS består organisatorisk af én afdelingschef, to sektionsledere og 9 funktionsledere. Stillingen som kvalitetsleder refererer til afdelingschefen og er placeret på funktionslederniveau.
BDS er en del af Servicecentret på OUH, som også rummer Logistikafdelingen, Rengøring og Hospitalsservice samt Forberedelse og Flytning. Du bliver dermed en del af et bredt samarbejde på tværs af flere serviceområder.
Om stillingen
Stillingen som kvalitetsleder er forholdsvis nyoprettet for at styrke vores samlede fokus på kvalitet, systematik, dokumentation og sammenhæng i BDS.
Du får her ansvaret for et team på omkring 10 medarbejdere. Teamet består af en kvalitetskoordinator, der er ansat til at sikre overholdelse af lovgivning og myndighedskrav til drift at tekniske faciliteter, herunder udarbejdelse af tilhørende retningslinjer og instrukser. De 9 øvrige medarbejdere består af projektledere/ bygningskonstruktører, der løser opgaver indenfor følgende områder; tegningsdokumentation, rekvisitionssystemet Dalux, IKT, brand og beredskab.
Som kvalitetsleder får du en central rolle i at:
- Lede og udvikle dit team fagligt og personligt
- Udvikle, implementere og vedligeholde kvalitetsstyringssystem baseret på blandt andet ISO 9001, ISO 41001 samt BR18
- Håndtering af afvigelsesregistrering, behandling og opfølgning, herunder korrigerende tiltag/handlinger.
- Skabe struktur, overblik og retning i en kompleks teknisk organisation
- Samarbejde med driften og prioritere indsatser
- Understøtte en kultur, hvor kvalitet er et fælles ansvar
- Videreudvikle brugen af systemer og værktøjer
Om dig
Du har en byggefaglig baggrund og flere års erfaring med ledelse eller projektledelse – gerne fra en større driftsorganisation eller offentlig virksomhed.
Du arbejder systematisk og struktureret, har en stærk forståelse for standadisering og datahåndtering, og kan se den større sammenhæng, også når opgaver og rammer ændrer sig.
Du trives med at bygge noget nyt op, tage ejerskab og skabe forankring gennem dialog og via tværfagligt samarbejde. Her får du brug for dine stærke kommunikations- og samarbejdsevener.
Desuden ser vi gerne, at du har et godt kendskab/interesse for BIM-metoder og modellering samt Dalux FM/Build.
Vi tilbyder:
- fokus på forbedringsledelse gennem ”Den Syddanske Forbedringsmodel” (LEAN).
- en forholdsvis nyoprettet stilling, hvor du får stor indflydelse på retning og struktur
- et bredt samarbejde på tværs af tekniske fagområder og servicefunktioner
- engagerede kolleger, der brænder for at få tingene til at fungere i praksis
- gode muligheder for personlig og faglig udvikling
OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark.
Vi varetager både behandling af borgere med fysiske og psykiske sygdomme i hospitalets
nær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder.
OUH er et af landets største sygehuse og har ca. 13.000 medarbejdere.
Hos os bliver du en del af fremtidens sundheds- og sygehusvæsen, hvor vi sætter patienten først og har fokus på patientforløb, høj faglighed, udvikling og trivsel.
Ansøg
Praktisk information
Ansøgningsfrist: 3. maj 2026
Første samtaler: Afholdes mandag den 11. maj 2026
Kandidater, der går videre til 2. samtale tirsdag den 19. maj 2026, vil blive bedt om at gennemføre en personlighedstest og en kognitiv test.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Lars Skjerning på mobil 2810 7296.
Vil du være med til at sætte retningen for kvalitetsarbejdet i Bygningsdrift og -service på OUH?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Datoer
Oprettet: 10. april 2026Ansøgningsfrist: 3. maj 2026
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Region SyddanmarkSdr. Boulevard 29
5000 Odense C
Odense Kommune, Danmark