Kompetent byg­nings­ser­vi­ce­chef søges til Ma­skin­mester­sko­len København

På Maskinmesterskolen København søger vi en Bygningsservicechef, som kan sikre en rettidig og effektiv drift og udvikling af vores bygningsmasse

Kan du drive og udvikle bygninger både smart, økonomisk og bæredygtigt? Har du den nødvendige viden og erfaring til at tage de beslutninger, der skal fremtidssikre vores bygninger og lokaler samt skabe de bedste fysiske rammer for vores studerende, medarbejdere og fremtidens tekniske og maritime uddannelser og kurser?

Så læs videre!

Primære arbejdsopgaver
Din vigtigste opgave bliver at udvikle og drive vores bygningsafdeling på Maskinmesterskolen København. Det indebærer en bred vifte af meget forskellige typer af opgaver, og det vil foregå i tæt samarbejde med både egne tekniske medarbejdere, kolleger i andre teams og undervisere.

Vores ambitioner om uddannelser og undervisning er afhængige af, at vi løbende stiller en moderne og digital arbejdsplads og uddannelsesinstitution til rådighed, så vores studerende, kursister og medarbejdere har de bedst mulige betingelser for at studere og løse arbejdsopgaver.

På Maskinmesterskolen København kommer du således til at være en central figur, der både skal være i stand til at rådgive og vejlede – og dels være god til at samarbejde og få større eller mindre opgaver i hus til tiden.

Dine konkrete opgaver vil bl.a. være

  • Personaleansvar for et mindre team af medarbejdere og sikre prioritering og koordinering af teamets opgaver og indsatser.
  • Tovholder på byggesager, tilstandsvurderinger, drifts-, renoverings- og vedligeholdelsesplaner.
  • Implementere bæredygtige praksisser i facilitetsstyring – herunder energioptimering og ressourceeffektivitet samt sikre miljøcertificering og lovkrav.
  • Indkøbs- og SKI-ansvarlig – herunder indkøb af varer og ydelser på strategisk og dagligt operationelt plan.
  • Sikre kantinedrift og udvikling af denne samt varetage kontakt og kontrakt med leverandør og ift. udlicitering og udbud.
  • Indgå i ledelsesgruppen på Maskinmesterskolen København sammen med studieledere og andre mellemledere.

Vi forestiller os, at du har erfaring med

  • personaleansvar og ledelse
  • budget og regnskab
  • vedligeholdelse af større bygningsmasse
  • styring af energiforbrug og CO2-udledning
  • affaldshåndtering
  • leverandørstyring
  • systemkendskab og tegningsforståelse

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være byggeteknisk eller anden relevant mellemlang eller videregående uddannelse. Du skal kunne formulere dig sikkert og præcist mundtlig og skriftligt samt have blik for såvel mennesker som systemer.

Om Maskinmesterskolen København
Maskinmesterskolen København (MSK) er landets ældste maskinmesterskole med ca. 1000 studerende og flere end 80 ansatte, hvor vi har uddannet maskinmestre siden 1906. På Maskinmesterskolen København suppleres moderne ledelses- og organisationsfag med de klassiske maskintekniske og praktiske fag, så en færdiguddannede maskinmester mestrer både mennesker og maskiner. Vores uddannelse er et kvalitetsstempel, der åbner døre og giver arbejde både til vands, på land og på ledelsesgangen. Du kan følge MSK på www.MSK.dk, LinkedIn, Instagram og Facebook

Læs mere om os på msk.dk

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 9. februar 2024
Ansøgningsfrist: 14. marts 2024
Forventet start: 1. maj 2024
Arbejdsgiver
Maskinmesterskolen København
Gyrithe Lemches Vej 20
2800 Kongens Lyngby
Lyngby-Taarbæk Kommune, Danmark