Kan du li’ ansvar og udfordringer?

Så bliv formand hos HTO Nedrivning A/S!

Hos HTO Nedrivning løser vi alle opgaver inden for nedrivning, miljøsanering og indvendig rydning i København og på Sjælland. Og vi har travlt!

Derfor søger vi i øjeblikket flere formænd til vores byggepladser, så vi kan aflevere projekterne professionelt, korrekt udført - og til tiden.

Som formand i HTO Nedrivning får du ansvar for et team af dygtige kolleger, der ligesom de øvrige medarbejdere i HTO sætter pris på godt kammeratskab og som hjælper hinanden, når noget brænder på.

Hvem er du?

  • Du arbejder som formand i nedrivningsbranchen – eller har tilsvarende erfaringer
  • Du kender reglerne for håndtering af asbest, PCB, bly og andre miljøfarlige stoffer
  • Du kan kvalitetssikre og holde byggepladsen ryddet
  • Du kan tage ansvar og beslutninger
  •  Du er god til at skabe en stærk holdånd på pladsen.

Løn og ansættelsesvilkår sammensættes efter kvalifikationer og resultater – og vi giver god løn til dygtige folk!

Hvem er vi?
HTO Nedrivning A/S er et ungt firma, der har eksisteret siden 2016 – men med erfarne ledere og medarbejdere ombord. Vores kunder er professionelle bygherrer, entreprenører og rådgivere. Læs mere om os på www.htonedrivning.dk. Du kan også se lidt om os på LinkedIn og snart også på Facebook. Udover på vores mange byggepladser kan du til daglig finde os på kontoret i Høje-Tåstrup.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 26. april 2021
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
HTO nedrivning
Taastrup Hovedgade 28
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune, Danmark