Formand til Arkils grundvandsafdeling i Greve

Vil du have ansvar på pladsen og være med til at sikre, at grundvandsprojekter bliver gennemført med overblik, kvalitet og godt samarbejde? – Så er det dig, vi søger som vores nye formand!

Kontakt projektchef Jens M. Rasmussen på 23 72 70 69 for at høre mere, eller læs videre her.

Om jobbet
Du bliver en del af Arkils grundvandsafdeling i Greve, hvor vi arbejder på projekter på hele Sjælland samt Lolland-Falster.

Som formand får du en central rolle i den daglige produktion. Du står i spidsen for et sjak på 2–3 mand eller flere og er med til at sikre, at arbejdet bliver udført sikkert, effektivt og med høj kvalitet. Arbejdssproget er dansk, og du møder ind i Greve.

Opgaverne omfatter blandt andet opstilling af anlæg, håndtering af slanger, sand og rør, opsætning af pumper og vandbehandlingsanlæg samt vedligeholdelse af udstyr og materiel. Dagen starter typisk med planlægning og koordinering af dagens opgaver, hvorefter du følger op på fremdrift, kvalitet og samarbejde i sjakket.

Dine primære opgaver:

  • Planlægning og koordinering af den daglige produktion
  • Ledelse af sjak og opfølgning på fremdrift i projekterne
  • Sikring af kvalitet, orden og sikkerhed på arbejdsstedet
  • Opstilling af anlæg, pumper og øvrigt udstyr til grundvandsopgaver
  • Løbende dialog med projektledelse og samarbejdspartnere

Hvad får du hos Arkil
Du får en selvstændig rolle med ansvar og indflydelse på hverdagen i projekterne. Du bliver en del af en afdeling, hvor opgaverne er konkrete, og hvor din indsats har direkte betydning for, at projekterne glider.

Vi har et tydeligt fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø og tilbyder pensions- og sundhedsordning. Stillingen er på 5-dages arbejdsuge.

Dine kvalifikationer

  • Erfaring som formand eller fra en tilsvarende rolle i entreprenør- eller Vvs-branchen
  • Kørekort B er et krav
  • Erfaring med praktisk arbejde, maskiner og materiel på byggepladser
  • Evne til at skabe struktur og få tingene til at fungere i hverdagen
  • Trives med fysisk arbejde, ansvar og ledelse af et mindre sjak

Om Arkil
Arkil prioriterer sikkerhed højt og efterlever virksomhedens værdier om høj faglighed og ordentlighed for at sikre en stabil, sund og fremtidssikret forretning.
Arkil er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med 2.300 ansatte, aktiviteter i flere lande og en omsætning på over 4,9 milliarder kr. I Danmark udfører vi entreprenørprojekter over hele landet, og vi arbejder sammen med både offentlige og private bygherrer samt rådgivere. Igennem mere end 80 år har vi sat solide aftryk på infrastrukturen i de lande, vi opererer i – og det bliver vi ved med.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 22. maj 2026
Ansøgningsfrist: 7. juni 2026
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Arkil A/S
Geminivej 5
2670 Greve
Greve Kommune, Danmark