Formand søges

Lige nu kan vi tilbyde en enestående mulighed for at starte din karriere hos os på et spændende og anderledes projekt – landskabsopgaven på Danske Banks nye domicil i KBH.

Vi har brug for en formand – er det dig?
Du er velkommen til at søge sammen med din makker eller sjak, hvis det åbner for flere muligheder.

Du kommer til at udføre unikke og komplekse opgaver – som eksempelvis klargøring og plantning af 9 meter høje træer samt opførelse af et unikt rum omkring den gamle postcentral. Vi skal arbejde i mere end 70 forskellige plateauer ud fra arkitekttegnede løsninger.

Vi er en arbejdsplads, der brænder for biodiversitet og diversitet i det hele taget, da vi både udfører de mere almindelige anlægsgartneropgaver, men også de lidt mere skæve og anderledes, som eksempelvis på denne Danske Bank sag.
Du/I kommer til at være en del af en velfungerende arbejdsplads, hvor godt kollegaskab og teamwork er vores vigtigste ingrediens. Derudover har vi stort fokus på godt sammenhold og faglig sparring.

Er du en dygtig købmand med et godt overblik og har let til smil – så er du den helt rette for os. Vi søger en medarbejder, der har lyst til at være i direkte kontakt med kunderne og som har en løsningsorienteret tilgang til opgaverne. På den faglige konto har du erfaring med at lave belægninger og kloakarbejder (Ø110-Ø200) – du må meget gerne være rørlæggeruddannet. Derudover har du en struktureret tilgang til at udføre kvalitetssikring og as build tegninger.

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 25. november 2021
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Malmos A/S
Gl. Marbjergvej 11
4000 Roskilde
Københavns Kommune, Danmark