Fagleder og specialist inden for konstruktioner

Brænder du også for spændinger, vridningsmomenter og effektivitets-faktorer? Her er chancen for at spille på Danmarks A-hold indenfor konstruktioner.

Vores kunder vælger os til igen og igen, og vi søger derfor både en specialist og en fagleder, som kan projektere bærende konstruktioner på et højt fagligt niveau.

Du vil indgå i Afdelingen for Bærende Konstruktioner, som projekterer teknisk tunge projekter såsom det nye børnehospital på Riget og Danmarks første højhus-vandværk på Frederiksberg. Konstruktionerne i vores portefølje er komplekse og forskelligartede, men fælles for dem er at de indgår i en større sammenhæng. Derfor er det grundlæggende for vores succes, at vi udover MPa-er og kNm/m, interesserer os for hvad konstruktionen skal bære, om det er en pharma-produktion, et renseanlæg eller dyrestalde.

Fagligt er vi altid foran – vi udvikler beregningsprogrammer til branchen og deltager i normarbejde på internationalt plan.

Vi søger

I dette stærke miljø får du rig mulighed for at udvikle dig, men du har allerede flere af følgende kvalifikationer:

  • Bygningsingeniør med speciale i bærende konstruktioner og mindst 5-10 års erfaring med projektering
  • Nysgerrighed på eget og andres fag, og lysten til at nørde i detaljen
  • Mod til at vise den retning, du mener er den rette
  • Opsøgende adfærd i forhold til tværfagligt samarbejde
  • Vægter det sociale aspekt på arbejdspladsen – hos os skal det være sjovt at gå på arbejde 

Du har et eller flere af følgende mål for fremtiden hos NIRAS:

  • At blive certificeret statiker
  • At deltage i og bidrage til udviklingen af NIRAS’ faglige netværk
  • At være konstruktionsfagleder eller projektleder på projekter af en størrelse, som matcher dine kompetencer 

Vi tilbyder dig

Du bliver en del af forretningsenheden Building East Technical Design (BYTE) med 130 medarbejdere, hvor høj faglighed og evner for samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på, at du kan udvikle dig fagligt gennem spændende og udfordrende projekter; vi har et uformelt og velfungerende fagligt og socialt arbejdsmiljø, hvor der altid er kompetente kolleger, du kan spørge til råds.

Vores værdier – vi lytter, vi lærer, vi leverer – er udgangspunktet for, hvordan vi tænker og arbejder, og afgørende for at vi skaber høj kvalitet på tværs af discipliner.

Bæredygtigt potentiale

Vores 700 kompetente kollegaer inden for byggeri baner hver dag vejen for innovative løsninger og realiserer sammen med kunderne det bæredygtige potentiale i projekter og byggerier. Det betyder, at vi konstant søger ny viden, forbedrer vores kompetencer og tager initiativer til faglige netværk, partnerskaber samt samarbejder, så vi altid er et skridt foran.

PS. Billedet viser hovedspændinger i en stabiliserende facade, fundet i BEF’s vægskiveprogram, som Niras har udviklet.

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 3. januar 2022
Ansøgningsfrist: 31. januar 2022
Forventet start: 1. marts 2022
Arbejdsgiver
NIRAS A/S
Sortemosevej 19
3450 Allerød
Allerød Kommune, Danmark