Faglærere til ejendomsservicetekniker uddannelsen

På NEXT arbejder vi for, at alle får en uddannelse. Fordi det giver stolthed, mening og noget at bygge videre på. Vi har hele paletten: gymnasier, erhvervsuddannelser, eux, 10. klasse og efteruddannelse.

Profil
NEXT Byggeri søger to kompetente og engagerede faglærere. Du skal varetage den praktiske og teoretiske undervisning på ejendomsserviceteknikeruddannelserne både på grundforløb og hovedforløb samt vores AMU-uddannelser. Vores elever har forskellige forudsætninger, og vores mål er fagligt at udvikle hver enkelt bedst muligt. Du kommer til at indgå i et team med 10 kolleger og ledelse, der i fællesskab varetager evaluering og udvikling af uddannelsen, undervisningen, og lærersamarbejdet om elevernes læring og trivsel.

Om dig
Du kan levere undervisning af høj faglig og pædagogisk kvalitet, og herudover har du

  • en faglig uddannelse som ejendomsservicetekniker og mindst fem års relevant erhvervserfaring
  • erfaring inden for VVS og/eller bygningsvedligehold og bygningsdrift
  • interesse for udendørs ejendomsmaskiner
  • et højt fagligt engagement og en anerkendende tilgang til eleverne
  •  gennemslagskraft og gode kommunikationsevner i skrift og tale
  •  en faglig stolthed til faget

Almene kvalifikationer
Du har almene kvalifikationer i 2 fag, der svarer til niveauet på en gymnasial uddannelse eller HF eller sørger selv for, at de er erhvervet inden for tre år efter ansættelsen. Ansøgere uden læreruddannelse eller lignende skal gennemgå en diplomuddannelse i erhvervspædagogik, som skolen betaler.

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder et dynamisk læringsmiljø med gode muligheder for såvel faglig som personlig udvikling. Du får en arbejdsplads, som er i en spændende udvikling og engagerede kompetente kolleger. Gode muligheder for at løse mangeartede opgaver og dermed præge din faglige udvikling. Vores elever er i centrum, og alle skal udfordres og tilskyndes til at udnytte deres fulde potentiale. Undervisningen foregår i et åbent læringsmiljø, vi har fælles forberedelse i teamet og arbejder med implementering af et fælles pædagogisk grundlag. unikke? Husk alt det udover selve opgaverne

Gode udviklingsmuligheder
Du får en arbejdsplads, som er i rivende udvikling. Vi har fokus på uddannelse - også af dig. NEXT’ mål er at sikre, at dine kompetencer til enhver tid matcher de krav, arbejdsopgaverne stiller, samt at der er fokus på de mål og visioner, som NEXT arbejder hen imod.

Hvis du vil høre mere
Se mere på nextkbh.dk. Du er velkommen til at kontakte uddannelsesleder Jimmie Thomsen på tlf. 2925 7117, jit@nextkbh.dk

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på fuldtid med primær adresse Fabriksparken 31, Glostrup. Du bliver ansat på tjenestemandslignende vilkår med mulighed for tillæg, herunder pensionsordning på 18 pct.
Vi ønsker, at du begynder den 1. august 2021.

NEXT har røgfri skoletid, hvilket betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kurister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skoletiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.

Om NEXT
NEXT – Uddannelse København er en erhvervs- og gymnasieskole. Vi har over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieretninger fordelt på seks gymnasier, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser. Vi er 850 årsværk. Alle medarbejdere arbejder hver dag for at give skolens ca. 6.500 årselever en god uddannelse. I 2019 havde vi en omsætning på 670 mio.kr. NEXT befinder sig på 12 adresser i Storkøbenhavn.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 4. maj 2021
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: 1. august 2021
Arbejdsgiver
NEXT Uddannelse København
Fabriksparken 31
2600 Glostrup
Glostrup Kommune, Danmark