Faglærer til ejendomsservicetekniker uddannelsen

NEXT Byggeri og service søger en faglærer til ejendomsserviceteknikeruddannelsen med interesse i at specialisere sig indenfor nogle af branchens områder.

Hvem er vi?
Vi arbejder vi for, at alle får en uddannelse. Fordi det giver stolthed, mening og noget at bygge videre på. NEXT har hele paletten: gymnasier, erhvervsuddannelser, eux, 10. klasse og efteruddannelse. Vi tilbyder et dynamisk læringsmiljø med gode muligheder for såvel faglig som personlig udvikling. Du får en arbejdsplads, som er i en spændende udvikling og engagerede kompetente kolleger. Du får gode muligheder for at løse mangeartede opgaver og dermed præge din faglige udvikling.
 
Du kommer til at indgå i et team med 10 kolleger og ledelse, der i fællesskab varetager evaluering og udvikling af uddannelsen, undervisningen, og lærersamarbejdet om elevernes læring og trivsel. Vores elever er i centrum, og alle skal udfordres og tilskyndes til at udnytte deres fulde potentiale.
 
Primære arbejdsopgaver
Som faglærer inden for ejendomsservice skal du have interesse i at specialisere dig inden for dele af branchens specialer. Du skal varetage den praktiske og teoretiske undervisning på ejendomsserviceteknikeruddannelserne både på grundforløb og hovedforløb, samt vores AMU-uddannelser.
 
Vi søger en profil, som har

  • en faglig uddannelse med erfaring eller uddannelse som ejendomsservicetekniker og mindst fem års relevant erhvervserfaring
  • lyst til at undervise og kan levere undervisning af høj faglig og pædagogisk kvalitet
  • et højt fagligt engagement og en anerkendende tilgang til eleverne
  • gennemslagskraft i mødet med eleverne og har gode kommunikationsevner

Almene kvalifikationer
Du har almene kvalifikationer, der svarer til niveauet på en erhvervsgymnasial uddannelse (f.eks. Dansk A og Samfundsfag C) eller sørger selv for, at de er erhvervet inden for tre år efter ansættelsen. Ansøgere uden læreruddannelse eller lignende skal gennemgå en diplomuddannelse i erhvervspædagogik, som NEXT betaler.
 
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid med primær adresse på Fabriksparken 31 i Glostrup. Du bliver ansat på tjenestemandslignende vilkår med mulighed for tillæg, herunder pensionsordning på 18 pct.
 
Vi ønsker, at du begynder den 1. december 2022 eller hurtigst muligt.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 
Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieretninger, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.

NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Læs mere på https://nextkbh.dk/roegfri-skole/.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 15. september 2022
Ansøgningsfrist: 9. oktober 2022
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Next
Fabriksparken 31
2600 Glostrup
Glostrup Kommune, Danmark