Entrepriseleder til styring af grønne driftskontrakter

Vi søger en entrepriseleder til styring og planlægning af grønne driftskontrakter i Region Syddanmark

Vi er på udkig efter en entrepriseleder til at lede et stærkt mandskab, når vi udfører spændende opgaver i Sønderjylland og på hele Fyn. Du får en hverdag med projektansvar i tæt samarbejde med gode kollegaer, hvor nytænkning værdsættes.

Om jobbet
Som entrepriseleder hos Forstas vil du få ansvaret for planlægningen, ledelsen og udviklingen af driftsopgaver indenfor pleje af grønne arealer, vintertjeneste samt andre vedligeholdelses- og serviceopgaver. Til at hjælpe dig med at løse opgaverne, får du ansvaret for en gruppe dygtige og kompetente medarbejdere, ligesom du bliver ansvarlig for de underleverandører, du anvender.

Vores hovedkontor rykker snart fra Vejle til Fredericia, hvor du vil få egen kontorplads med de øvrige entrepriseledere. En meget vigtig del af dit arbejde bliver også at være til stede i marken, hvor du leder dine medarbejdere, fører tilsyn med opgaveløsningen og er i dialog med dine kunder.

Du bliver en del af et stærkt team af entrepriseledere, som hver især har ansvar for de driftskontrakter, som matcher deres kompetencer og interesseområder. Du vil tage del i en gruppe, hvor samarbejde og sparring prioriteres højt.

Du kommer til at arbejde med
Du håndterer det ledelsesmæssige, tekniske, økonomiske samt kvalitets- og tidsmæssige ansvar ved egne projekter og entrepriser. I samarbejde med vores formænd står du for egenproduktion og koordineringen af medarbejdere og underleverandører. Du får også mulighed for at være med til at sikre fremtidige opgaver og bidrage til videreudvikling af vores kompetencer.

En arbejdsdag vil tage udgangspunkt i følgende:

  • Koordinere opgaver fra start til slut, samt følge op på tid og økonomi
  • Planlægning og styring af virksomhedens medarbejdere og materiel
  • Sikre overholdelse af kvalitets-, miljø- og sikkerhedskrav
  • Skabe et godt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Kontakt til leverandører og styring af underleverandører

Om dig
Vi forventer ikke, at du har mange års erfaring i jobbet som entrepriseleder, og derfor hjælper vi dig med at få et grundigt kendskab til styring og planlægning af driftskontrakter. Du vil selv være med til at forme rollen undervejs, og vi giver dig den støtte og sparring, du har behov for.

For at trives i rollen som entrepriseleder, ser vi gerne, at du besidder følgende:

  • Agerer som en teamplayer og har evnen til at skabe overblik og prioritere egne og andres opgaver i forhold til, hvad der skaber størst værdi for virksomheden
  • Har en løsningsorienteret tilgang til problemstillinger, positiv over for nye tiltag og god til at oversætte disse til handling
  • Evner at etablere netværk og indgå i arbejdsfællesskaber med udgangspunkt i dialog, respekt og videndeling
  • Trives i en travl og alsidig hverdag og er dygtig til at skabe overblik for dig selv og andre
  • Formår at skabe tillidsfulde relationer både i Forstas og i samarbejdet med vores kunder

Vores hovedkontor er beliggende i Vejle, og vores afdelinger er placeret i Aalborg, Aarhus og Greve.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 14. september 2022
Ansøgningsfrist: 14. oktober 2022
Forventet start: 1. november 2022
Arbejdsgiver
Forstas ApS
Karetmagervej 23
7100 Vejle
Syddanmark, Danmark