Entrepriseleder til Otto Chrestensen i Gram – tag ansvar for dine anlægsprojekter fra start til slut

Har du erfaring med jord- og kloakarbejde, og trives du med at få planlægning, økonomi og den praktiske udførelse til at hænge sammen? Hos Otto Chrestensen får du ansvar for egne projekter i en familieejet virksomhed, hvor kvalitet og gode kunderelationer er grundlaget for forretningen.

På vegne af Entreprenør Otto Chrestensen A/S i Gram søger Career | a JKS Company en entrepriseleder til virksomhedens anlægsopgaver i Syd- og Sønderjylland.

Otto Chrestensen er en familieejet entreprenørvirksomhed gennem generationer. Fra Arnum ved Gram løser virksomheden anlægsopgaver i Syd- og Sønderjylland – primært i hovedentreprise for kommuner og forsyningsselskaber inden for jord, kloak, vand og spildevand.

Du følger dine projekter hele vejen
Som entrepriseleder har du ansvar for at planlægge, koordinere og gennemføre egne projekter. Du holder styr på økonomien og sikrer, at medarbejdere, materialer og samarbejdspartnere er klar, så arbejdet kan udføres ordentligt og til den aftalte tid.

Du får en hverdag med kontakt til både kunder, rådgivere, formænd og udførende medarbejdere. Du refererer til projektchefen og har ikke personaleansvar, men den daglige ledelse af mandskabet. Din opgave er at skabe overblik og få projektets parter til at arbejde godt sammen.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Projektleder på dine anlægsopgaver
  • Varetage kalkulation og tilbudsberegning samt løbende økonomiopfølgning og håndtering af ændringer på egne projekter
  • Planlægge arbejdet og koordinere bemanding, maskiner og leverancer
  • Indkøbe materialer og indgå aftaler med underentreprenører
  • Deltage i licitations-, kunde- og byggemøder
  • Følge op på kvalitetssikring, sikkerhed og arbejdsmiljø

Du har praktisk forståelse og tager ansvar
Din baggrund kan f.eks. være anlægsstruktør, kloakmester, bygningskonstruktør eller ingeniør. Du kan også have opbygget dine kompetencer gennem praktisk erfaring og ansvar for tilsvarende opgaver. Det afgørende er, at du har relevant erfaring med jord- og kloakarbejde og kan arbejde selvstændigt med projekterne.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Har økonomisk forståelse og følger dine opgaver til dørs
  • Kommunikerer tydeligt og respektfuldt – også når der er travlt
  • Kan samarbejde med både folkene på pladsen og kunden ved byggemødet
  • Er fortrolig med IT som arbejdsredskab, herunder Office og gerne kalkulationsprogrammer (der arbejdes i Sigma)
  • Har kørekort til personbil

Frihed under ansvar og erfarne kolleger
Hos Otto Chrestensen får du frihed under ansvar og mulighed for at præge tilrettelæggelsen af dine egne projekter. Du bliver en del af en virksomhed med erfarne kolleger, lærlinge og en hverdag tæt på den praktiske udførelse.

Kvalitet i arbejdet og et godt samarbejde får kunderne til at vende tilbage. Hos Otto Chrestensen er begge dele en naturlig del af hverdagen og fundamentet for langvarige kunderelationer.

Du får en selvstændig rolle med ansvar for egne projekter og en lønpakke, der matcher din erfaring og dine kvalifikationer.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 3. november 2026
Ansøgningsfrist: 25. december 2026
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
OTTO CHRESTENSEN A/S
Stensbækvej 16, Arnum
6510 Gram
Haderslev Kommune, Danmark