

Entrepriseleder – Byggebranchen
HNM A/S beskæftiger ca. 35 medarbejdere. Vi producerer og monterer smedearbejde og stålkonstruktioner til nybyg og renovering, omfattende trapper, værn, altaner og bærende stålkonstruktioner m.m.
Stillingen er med udgangspunkt i Holbæk, hvor du i samarbejde med vores smede, montører og øvrige entrepriseledere skal være med til at fastholde HNM’s position som en stærk og seriøs leverandør af stålkonstruktioner og smedearbejde på Sjælland.
Entrepriselederen har ansvaret for at:
- Specifikationer og deadlines i indgåede kontrakter overholdes
- Sikre et konstruktivt samarbejde med kunder, bygherre og underleverandører
- Miljø og arbejdssikkerhed overholdes
- Koordinere kontor, værksted og montage
- Sørge for et altid stærkt udførelsesgrundlag
Der er tale om en yderst central funktion med berøringsflader i hele virksomheden.
HNM er i gang med en forandringsproces, hvor der bliver behov for nye tanker og ideer, så der er tale om en attraktiv stilling, hvor der i høj grad bliver mulighed for selv at præge sin hverdag.
Der vil forekomme pressede situationer for at overholde deadlines i et miljø præget af mange forskelligartede udfordringer.
De vigtigste jobfunktioner er:
- Projektstyring
- Ordreafvikling
- Personaleledelse
- Indkøb
- Fakturering
Kandidaten
Vi søger en medarbejder, der er konkurrencemindet, idérig, ligefrem og har gennemslagskraft, overtalelsesevne og selvtillid. Endvidere kræves selvstændighed, mobilitet, tempo og autoritet. Du er maskintekniker, ingeniør, konstruktør eller lignende – gerne med baggrund i stålbranchen og erfaring fra lignende job.
Vi tilbyder
- Løn efter kvalifikationer
- Firmapension inklusiv sundhedsforsikring, som også kan tilbydes din evt. ægtefælle/samlever
- En arbejdsplads hvor vi anerkender hinanden
- Et job på en god og sikker arbejdsplads
- At du bliver en del af et stærkt team
HNM A/S beskæftiger ca. 35 medarbejdere. Vi producerer og monterer smedearbejde og stålkonstruktioner til nybyg og renovering, omfattende trapper, værn, altaner, bærende stålkonstruktioner m.m.

Ansøg
Kontakt
Har ovenstående din interesse, så send din ansøgning til Thomas Rasmussen på hnm@hnm.dk
Tiltrædelsesdato: hurtigst muligt
Datoer
Oprettet: 15. oktober 2025Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Holbæk Ny Maskinværksted A/STværvej 4
4300 Holbæk
Holbæk Kommune, Danmark