Entrepriseleder

- Vil du være med til at bygge fremtidens veje i Nordjylland? - Vil du have en hverdag med afvekslende opgaver og frihed til selv at planlægge?

Så bliv en del af vores afdeling i Nørresundby. Vi er klar til at tage imod dig og få dig godt fra start.

Som entrepriseleder i Colas er du med til at planlægge og styre store og små asfaltentrepriser, lige fra motorvejsprojekter til villaveje og parkeringspladser. Dine kunder er offentlige og private og består af kommuner, entreprenører, virksomheder og privat kunder.

”Du får en afvekslende hverdag, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Du arbejder dagligt med planlægning, optimering og projektstyring i et mindre team med et godt samarbejde.” fortæller salgs- og entreprisechef Johnny Dalsgaard om stillingen.

Bliv en del af et stærkt lokalt team

Du får base på vores kontor i Nørresundby, hvor vi arbejder ca. 50 medarbejdere på lokationen. Du indgår i et team, som består af 4 entrepriseledere med forskellige erfaringer, som du kan sparre med i hverdagen. De er med til at uddanne dig i faget og give dig den nødvendige praktiske erfaring sammen med vores formænd på asfaltholdene.

Entreprisestyring fra A-Z

Dit primære job er at planlægge, koordinere og sikre udførelse af entrepriser, så de overholder krav til sikkerhed, kvalitet og økonomi. I løbet af arbejdsdagen er du i kontakt med samarbejdspartnere og kunder, og du koordinerer entrepriserne i samarbejde med dine kolleger, hvor du er bindeled mellem asfalthold, kunder, leverandører, administration og produktion.

Typiske arbejdsopgaver:

  • Styring og planlægning af igangværende kontrakter med nordjyske kommuner sammen med formanden for asfaltholdet
  • Varetage kundekontakt og på sigt være med udbygge vores netværk i Nordjylland
  • Rådgive og bistå med teknisk vejledning til entreprenører samt offentlige og private kunder.
  • At gennemskue og skabe overblik over udbudsmaterialet i forhold til krav, specifikationer og leveringsbetingelser
  • Kalkulation af mindre tilbud og udførelse af entrepriser, helt fra kontraktindgåelse til aflevering og fakturering
  • Økonomistyring af igangværende sager
  • Styring af underleverandører og koordinering med interne støttefunktioner

Motiveres du af afvekslende opgaver – på og uden for kontoret?

I jobbet som entrepriseleder er du ofte på farten. Du er på besøg hos kunder, ude på arbejdsstedet eller på kontoret, hvor du planlægger. Du arbejder tæt med både asfalthold, kontor, kunder og leverandører, og det falder dig naturligt at være åben og udadvendt. Det er dig, som bevarer overblikket og træffer beslutninger, når det kræves.

  • Du har gerne en teknisk uddannelse, fx som bygningskonstruktør eller diplomingeniør, men du kan også have opnået dine kvalifikationer gennem erfaring eller anden uddannelse
  • Erhvervserfaring fra entreprisestyring er en fordel
    Du skal forvente en del kørsel i forbindelse med jobbet og skal have egen bil.

Hvem er vi?

Colas Danmark A/S producerer og udlægger asfalt med fokus på bæredygtighed, sikkerhed og miljø. Vi udvikler løbende nye innovative løsninger i samarbejde med vores laboratorier og specialister i Danmark og udlandet. Vi er en del af en international koncern med 55.000 medarbejdere, heraf ca. 500 medarbejdere i Danmark fordelt over hele landet.

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 10. marts 2020
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Colas Danmark A/S
Sundsholmen 2
9400 Nørresundby
Aalborg Kommune, Danmark