Driftsleder til almene boliger – med blik for både mennesker og drift

Har du erfaring med bygningsdrift, administration og økonomi? Kan du lide at have ansvar, samarbejde med mange forskellige mennesker og få hverdagen til at fungere for både beboere og medarbejdere? Så vil vi gerne høre fra dig.

Sammentømret kollegagruppe med høj faglighed 
I vores Servicecenter i Faaborg-Midtfyn er vi 14 kolleger, der sammen står for ca. 1.250 boliger i Faaborg, Ringe, Årslev og Ørbæk. Vi kender hinanden godt, hjælper hinanden, når der er brug for det, og har en hverdag, hvor der både er plads til faglig sparring og et godt grin. Vi har forskellige baggrunde og erfaringer, og alle bidrager med noget forskelligt.

Du bliver leder for tre medarbejdere, der arbejder med beboerservice og drift af bygninger. Du refererer til forretningsføreren og får en anden erfaren driftsleder som tæt kollega, du kan vende opgaver og udfordringer med. Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Lede dit team og sørge for, at medarbejderne trives 
  • Følge op på bygningernes stand og vedligeholdelse
  • Planlægge og gennemføre markvandringer og bygningsgennemgange
  • Stå for mindre renoveringsprojekter og følge op på budgetter og driftsøkonomi
  • Vedligeholde og udvikle drifts- og vedligeholdelsesplaner
  • Deltage i afdelingsmøder samt regnskabs- og budgetmøder.

Nye IT-systemer bliver en del af hverdagen
Når du starter, er vi i gang med at implementere en række nye IT-værktøjer – herunder flere af de systemer, du skal bruge som driftsleder. Du kommer derfor til at bruge tid på at lære dem at kende og være med til at få dem til at fungere i den daglige drift. Du skal derfor have lyst til og evne for at lære nye systemer at kende.

Gode vilkår og fagligt stærke kollegaer
Vi går op i, at det skal være godt at gå på arbejde, og vi tager fat i tingene, hvis noget ikke fungerer. Samtidig er vi optaget af, at der skal være mulighed for at lære nyt og udvikle sig i jobbet. Du får også:

  • En god lønpakke, pension, tandforsikring samt sundheds- og behandlingsforsikring
  • Dygtige kollegaer at sparre med
  • Et alsidigt job med ansvar og indflydelse på din hverdag
  • Mulighed for faglig udvikling og deltagelse i netværk.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du trives med en varieret hverdag, hvor du både skal lede medarbejdere, holde styr på driften og samarbejde med mange forskellige mennesker. Du er god til at skabe relationer og kan bevare overblikket, også når der er flere ting i gang på én gang. Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring med bygningsdrift – gerne kombineret med en håndværksmæssig baggrund eller anden relevant erfaring
  • Har erfaring med ledelse 
  • Er stærk administrativt og har et godt kendskab til IT og digitalisering
  • Har bil til rådighed. Du får selvfølgelig kørselsgodtgørelse for dine arbejdskørsler
  • Trives med en bred kontaktflade og har lyst til at opbygge gode relationer til beboere, bestyrelser og samarbejdspartnere.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 22. oktober 2026
Ansøgningsfrist: 15. november 2026
Forventet start: 1. februar 2027
Arbejdsgiver
Domea
L. Frandsensvej 3A
5600 Faaborg
Faaborg-Midtfyn Kommune, Danmark