Driftsleder

Har du ledelsesmæssige kompetencer? Og har du erfaring med økonomi og god kundeservice? Så er du måske den driftsleder, vi søger til Danske Funktionærers Boligselskab (DFB).

I DFB har vi fokus på, at boligerne og de tilhørende boligområder drives professionelt. Samtidig lægger vi vægt på et åbent og engageret samarbejde med vores bestyrelser, så vi bedst muligt bidrager til gode og trygge omgivelser for vores beboere. Vi har fokus på at yde kunderne god service og sætter tillidsfulde og troværdige kunderelationer i højsædet. 

Vi søger en driftsleder, der sammen med den øvrige ledelse får ansvar for daglig koordinering af arbejdet på servicecentret, drift- og vedligeholdelse af bygninger, grønne områder m.v. samt ledelsesansvar for ejendomspersonale. Du får en bred kontaktflade til beboere, beboerorganisation, kolleger og samarbejdspartnere. 

Jobbet

Dine primære opgaver:

  • Personaleledelse af ejendomspersonale
  • Varetage budget-, økonomi- og kvalitetsstyring
  • Deltage i og afholde afdelingsmøder samt regnskabs- og budgetmøder i samarbejde med beboerdemokratiet/beboerorganisationen
  • Ansvarlig for markvandringer/bygningsgennemgang og vedligeholdelsesplaner
  • Ansvarlig for mindre renoveringsarbejder
  • Skabe fundamentet for en god lokal beboerservice og et højt renholdelsesniveau
  • Være samarbejds- og sparringspartner for ejendomspersonale, kolleger og kundechef
  • Kvalitetssikring af service-, renholdelses- og vedligeholdelsesniveau
  • Ad hoc for boligorganisationen – fx planlægning af seminarer og konferencer.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en håndværksmæssig eller byggeteknisk baggrund – gerne kombineret med en praktisk lederuddannelse. Du har erfaring fra den almene branche samt ledererfaring. Du har desuden et godt kendskab til og interesse for IT og digitalisering samt erfaring med regnskab og budgetter. 

Du har fokus på at sikre god service i den daglige personlige og telefoniske kundeekspedition i tæt samarbejde med dine medarbejdere, kolleger og kundechefen, som vil være din daglige leder. Vi forventer, at du kan stille egen bil til rådighed.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er udadvendt og trives med at have en stor kontaktflade
  • Er vant til og trives med at begå dig i politisk styrede organisationer
  • Er en serviceorienteret og konstruktiv samarbejdspartner for selskabets beboere, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer
  • Er problemløser og kan lide at få tingene til at fungere
  • Er struktureret og effektiv og dermed får noget fra hånden
  • Ser muligheder frem for begrænsninger.

Vi tilbyder 

Gode udviklingsmuligheder og arbejder målrettet med udvikling af alle medarbejderes kompetencer. Vi tror på, at spændende opgaver, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver tilfredse medarbejdere og gode resultater.

Desuden tilbyder vi:

  • Et spændende og personligt udviklende job, som aldrig bliver rutine
  • Ledelse af et team, hvor I sammen har ansvaret for at løse opgaverne
  • En levende arbejdsplads, hvor kundetilfredshed er i højsædet, og hvor du har mulighed for at præge udviklingen i samarbejde med beboerdemokratiet
  • En lækker og varieret kantineordning 
  • Pensionsordning samt sundheds- og behandlingsforsikring.

Dit daglige arbejdssted er i vores Landscenter, der ligger på Oldenburg Allé 3, 2630 Taastrup, med gratis parkering og gåafstand til Høje-Taastrup Station.

Domea.dk er en af Danmarks førende almene administrations- og rådgivningsvirksomheder. Vores kunder er almene boligorganisationer og -administrationer, der tilsammen ejer og administrerer godt 80.000 boliger fordelt over hele landet. Sammen med vores kunder vil vi gøre Danmark til et bedre og billigere sted at bo. 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 21. juni 2022
Ansøgningsfrist: 3. august 2022
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Domea.dk
Oldenburg Allé 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune, Danmark