Drifts­chef

Danmarks bedste indkøbscenter søger driftschef

Som driftschef får du ansvaret for den daglige drift og vedligehold af centerets tekniske installationer. Vi forventer, at du har en bred teknisk viden om ejendomme og ejendomsdrift samt flere års erfaring fra lignende stilling. Du har stærke planlægningskompetencer, evner at have mange bolde i luften og arbejde struktureret. Din dagligdag bliver varieret, og vi forventer, at du tager selvstændigt ansvar for dine arbejdsområder. Som driftschef har du tæt kontakt til lejere, beboere og eksterne samarbejdspartnere, hvorfor stærke kommunikative evner er vigtige.

I det daglige har du ledelsen af 2 teknikere, og du vil referere til den Tekniske Direktør, samtidig med at du vil indgå i centerets øvrige ledelsesteam, hvor du vil få et stærkt tværfagligt samarbejde.

Du vil blive en del af en fantastisk organisation med 45 dygtige og engagerede kollegaer.

Din rolle

  • Ansvarlig for daglig drift og vedligeholdelse af de tekniske installationer
  • Ansvarlig for CTS, TVO, ABA, AVA, DKV plan og kundetællere
  • Gennemføre tiltag, der effektiviserer driften
  • Projektledelse ved udskiftning og renovering af anlæg
  • Administrative opgaver rundt om centeret bl.a. godkendelse af faktura, varmeregnskab, forsikringssager, kvalitetssikring af serviceaftaler m.v.

Vi forventer, at du

  • Har relevant uddannelsesmæssig baggrund og/eller brancheerfaring
  • Har nemt ved at skabe relationer og navigere i en hverdag med mange forskelligartede aktører. Det kan være lejere, entreprenører, rådgivere og beboere
  • Er løsningsorienteret og går foran, når opgaver skal løses og får opgaverne afsluttet indenfor deadline
  • Er struktureret, systematisk og hurtigt kan sætte dig ind i og bevare overblikket over komplicerede sager
  • Er fremsynet og god til at se muligheder inden for dit fagområde

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende job i Danmarks ældste, største og bedste indkøbscenter
  • Et velfungerende team af erfarne kollegaer
  • Selvstændighed under ansvar
  • En konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer

 
Om virksomheden
Rødovre Centrumer et stort regionalt indkøbscenter, som blev opført i 1966, og var nordens første overdækkede indkøbscenter. Det er i dag Danmarks største indkøbscenter målt på antal butikker, og blev i maj 2022 kåret som Danmarks bedste indkøbscenter for fjerde gang. Rødovre Centrum er privatejet, og familien bag driver fortsat centret. Der er i Rødovre Centrum en særlig kultur, som forpligter til samarbejde og rettidig omhu.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 8. oktober 2025
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Aktieselskabet Rødovre Centrum
Rødovre Centrum 202
2610 Rødovre
Rødovre Kommune, Danmark