

Direktør for Areal & Rettigheder
Er du visionær og brænder du for rettighedserhvervelse – uanset om det handler om det åbne land, infrastruktur, vedvarende energi, klimasikring eller grøn trepart? Vil du være med til at sætte landinspektørbranchens rolle på dagsordenen i den grønne omstilling? Og har du lyst til at lede et ambitiøst og tværfagligt team af landinspektører, jurister og økonomer? Så er det måske dig, vi leder efter.
Mølbak Landinspektører A/S er en af Danmarks største og førende landinspektørvirksomheder. Vi løser mange spændende og samfundsvigtige projekter for erhverv, offentlige myndigheder og private bygherrer. Et af vores vigtigste strategiske indsatsområder er Areal & Rettigheder (A&R), som spiller en central rolle i den grønne omstilling og kræver dedikeret ledelsesmæssigt fokus.
Derfor søger vi nu en strategisk stærk og visionær direktør, der kan stå i spidsen for A&R og være med til at videreudvikle Mølbaks position som en nøgleaktør på området. Stillingen har base i enten København, Roskilde eller Aarhus.
OM JOBBET
Som direktør for forretningsområdet A&R bliver du en del af direktionen og din primære opgave bliver at drive vores vækst inden for rettighedserhvervelse.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Udarbejdelse og eksekvering af vækststrategi for A&R
- Synlig tilstedeværelse i markedet og blandt nøgleinteressenter
- Tæt samarbejde med bl.a. Viamap om udvikling af nye produkter og services
- Ansvar for tilbudsgivning inden for forretningsområdet
- Tiltrækning og udvikling af medarbejdere
- Positionering af Mølbak som en aktiv aktør i den grønne omstilling
OM DIG
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med rettighedserhvervelse og større anlægs- eller energiprojekter
- Har markedskendskab og forretningsforståelse
- Har stærke samarbejdsevner og trives i en rolle med både strategi og eksekvering
- Kan sætte retning, motivere og skabe relationer
- Ønsker at være en synlig stemme i branchen og drive forandring
VI TILBYDER
Hos Mølbak bliver du en del af en stærk faglig kultur med høj grad af frihed, indflydelse og ansvar. Vi tilbyder:
- En nøgleposition i direktionen med strategisk indflydelse
- Et arbejdsfællesskab med høj faglighed og engagerede kolleger
- Mulighed for at forme og udvikle et område i vækst
ARBEJDSSTED
Arbejdssted er på vores kontor i København, Roskilde eller Aarhus.
Mølbak Landinspektører A/S
Vi er en af Danmarks største og førende landinspektørvirksomheder. Vi har ambitioner og er kendetegnet ved stærk faglighed kombineret med en særlig evne til at aflæse tendenser og muligheder i markedet. Vi har en bred vifte af kunder og tilbyder ydelser inden for blandt andet byudvikling, natur, klima- og energiprojekter, jordfordeling, forsyningsinfrastruktur samt veje og jernbaner.
Vi er over 130 dedikerede medarbejdere fordelt på 11 lokationer i hele Danmark. Vores vigtigste aktiv er vores medarbejdere, som vi tager os godt af.

Ansøg
Ansøgningsfrist
15-06-2025
Tiltrædelsesdato
Start hurtigst muligt
Arbejdssted
Roskilde, København, Aarhus
Hjemmeside
molbak.dk
Kontakt
Katrine Jensen
Adm. Direktør
E-mail
25235263
Lars Gjøg Petersen
Direktør for Ejendomme
E-mail
40738515
Datoer
Oprettet: 21. maj 2025Ansøgningsfrist: 15. juni 2025
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Mølbak Landinspektører A/SDanmark