Chef for drift og beredskab Sønderborg

Vil du stå i spidsen for et helt nyt center for drift og beredskab i Sønderborg Kommune, hvor ambitionerne er høje? Har du erfaring med at lede en større driftsorganisation? Og lyder opgaven med at udvikle en ny fælles identitet og kultur i en ny organisation og i et nyetableret domicil spændende for dig? Så skal du søge stillingen som chef for Drift og Beredskab i Sønderborg Kommune…

Sønderborg Kommune søger en ny chef for Drift og Beredskab Sønderborg, der får en helt central rolle i at forløse potentialerne ved den netop gennemførte samling af en række kommunale opgaver i én organisatorisk enhed på det nyopførte center på Ingolf Nielsens Vej i udkanten af Sønderborg.

Du får et bredt og driftsorienteret ansvarsfelt, der spænder fra flådestyring for alle kommunale køretøjer, drift af de grønne områder, alle beredskabsopgaver, betjening af en vagtcentral 24/7, drift af de syv kommunale havne samt en enkelt færge og et havnebad, kantinedrift, post og budtjeneste, bygningsdrift, -vedligehold og -rengøring, vejvedligehold, snerydning, og drift af det kommunale hjælpemiddeldepot mv.

Der er tale om et chefjob, hvor man hurtigt kan se resultaterne af de indsatser, der igangsættes, og hvor der fremadrettet vil blive sat yderligere fokus på bæredygtighed.  
Du har solid erfaring fra en stor drifts- og serviceorganisation, og kan begå dig på alle niveauer af en kompleks organisation.

Læs mere om stillingen i job- og personprofilen.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 22. januar 2024
Ansøgningsfrist: 3. marts 2024
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg
Sønderborg Kommune, Danmark