Byggeleder til Gazelle entreprisevirksomhed med godt arbejdsklima og gode arbejdsforhold

Løsningsorienteret byggeleder med gode lederevner til veletableret entreprisevirksomhed er er blevet kåret som Gazellevirksomhed og Eliteleverandør til det offentlige 4 år i træk

Til vores kunde, en entreprisevirksomhed i Storkøbenhavn, søger vi en byggeleder, der forstår at lede sit team af håndværkere og underentreprenører. Der udover har du erfaring med at styre projekter fra A-Z. Dine arbejdsopgaver omfatter ledelse, salg og mersalg, sagsstyring, besigtigelse, tilbudsberegning, kundekontakt og evt. licitation og udbud; Du bliver en vigtig nøglespiller i virksomheden med tæt sparring til virksomhedsejeren og de andre byggeledere.

Du kan have været selvstændig tømrer eller murer, eller du kan komme fra en mindre entreprisevirksomhed, hvor du har haft flere kasketter på og været vant til at skulle omstille dig fra den ene opgave til den anden.

Fra en central position i virksomheden får du en bred kontaktflade til kollegaer, samarbejdspartnere, bygherrer og Leverandører.

Om virksomheden
Virksomheden er kåret som Gazellevirksomhed og eliteleverandør til det offentlige 4 år i træk.

Værdier

  • Vi er menneskelige ved at være ærlige, imødekommende, åbne og uhøjtidelige samt ved at kunne give konstruktiv kritik og vise gensidig respekt
  • Vi er værdiskabende ved at imponere/overraske kunderne og ved at levere top professionelt håndværk i enhver kundekontakt
  • Vi udviser højt fagligt niveau og ansvarlighed ved at være professionelle, udviklings- og vidensøgende samt ved at sætte en ære i at kende vores roller og tænke i helheder
  • Vi er effektive og afsluttende ved ikke at udskyde noget, arbejde struktureret og forfine vores kommunikation og planlægning – spild og fejl minimeres

Arbejdsmiljø

  • Der lægges stor vægt på arbejdsmiljø, og det interne arbejdsmiljø bærer præg af en tæt kontakt mellem leder og ansat
  • Vejledninger og standarder følger BrancheFællesskab for Arbejdsmiljø (BFA), så der sikres en anerkendt og veldokumenteret metode
  • For det enkelte projekt indgår der risikovurderinger, instrukser og kontroller, herunder bl.a. sagsspecifikke arbejdspladsvurderinger for byggepladsen, ligesom der er udarbejdet en APV for virksomhedens servicevogne, værksted og kontor. MUS samtaler er endvidere medvirkende til at sikre et godt arbejdsmiljø
  • Der udføres runderingsskemaer hver 14.dag i forbindelse med afholdte sikkerhedsmøder, og de gennemgås på hvert møde
  • Virksomheden råder over personale, der besidder Arbejdstilsynets koordinatoruddannelse, så arbejdsmiljøet er lovmæssigt styret
  • Der lægges vægt på, at virksomhedens drift fungerer i et miljø, hvor alle må, tør og skal ytre sig. Ønsket med dette er at opnå et solidt bredt sparringsmiljø

Lærlinge og praktikanter

Virksomheden prioriteter oplæring af  fremtidige håndværkere højt. Der skeles ikke til økonomisk rentabilitet ved oplæring af lærlinge. Virksomheden arbejder tæt sammen med folkeskoler og Københavns tekniske skoler ved at tage imod praktikanter. Ydermere er der et samarbejde med  Kommunen om at tage imod unge, som skal i jobtræning. Flere er efterfølgende blevet fastansatte i virksomheden.

Arbejdets udførelse

Virksomheden er medlem af organisationerne Byg Garanti og Dansk Byggeri. Der benyttes ikke uautoriseret arbejdskraft blandt egne faggrupper, og der entreres ikke med underentreprenører, der benytter disse. Arbejdskraft udføres under dansk overenskomst, og der  benyttes certificerede specialister som samarbejdspartner indenfor hver faggruppe. Især indenfor farlige og krævende arbejdsområder.

Miljø- og klimaforhold

  • Materialespild: Ved afrigning af byggepladser, sorteres overskudsmaterialerne. Intet brugbart bliver smidt ud, men derimod sorteret og sendt retur til trælast eller lagt på lager i virksomhedens lokaler
  • Affaldssortering: Alle regler vedr. affald overholdes naturligvis, og der foretages, i det omfang det er muligt, affaldssortering/genbrugssortering. Alle servicevognene har adgang til genbrugsstationer, hvor størstedelen af affaldet sorteres
  • Kørselsmønstre: Alle biler er udstyret med GPS, og der foretages løbende analyse af kørselsmønstre for at sikre minimal kørsel

Om jobbet
Du får ansvar for dine egne sager, som primært består af renoveringsprojekter for erhvervskunder og kommuner. Her sikrer du dig, at projektet når i mål til tiden, mens alle deadlines overholdes – både de kortsigtede og de langsigtede. Du har kendskab til alle de funktioner og opgaver, der ligger i en byggelederrolle og kan navigere rundt i alle disciplinerne.  Din hverdag bliver alsidig med mange forskellige kasketter på afhængigt af projekternes størrelse og kompleksitet samt fremdrift i projekterne.

Du bliver et vigtigt omdrejningspunkt i forretningen, hvor din præcision og omhyggelige tilgang til opgaven er helt afgørende, og hvor du får rig mulighed for at påvirke rammerne for jobbet. Du skal kunne se dig selv i et job med fordybelse, travlhed, selvstændighed og stort ansvar.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.

  • Ledelse af håndværkere og underentreprenører. Du er i stand til at sætte det hold, der bedst vil kunne løfte de enkelte projekter
  • Besigtigelse, gennemgang og opmåling samt beregning og kalkulation af tilbud på tømrer- og murerarbejde (afhængigt af din baggrund)
  • Indhentning af priser og koordination af tilbud samt udarbejdelse og forhandling af indkøbsaftaler fra leverandører og underentreprenører
  • Udarbejdelse af materialelister
  • Udarbejdelse af mængdeberegning og beregning af timer/løn
  • Udarbejdelse af tidsplaner og evt. akkordgrundlag
  • Koordination i forbindelse med udbud f.eks. granskning af materiale samt bistand ved forhandlinger og tilpasninger af projekterne

Faglig profil

  • Du har en baggrund som selvstændig tømrer eller murer, eller du har min. 5 års erfaring som byggeleder kombineret med en praktisk baggrund som tømrer eller murer
  • Du har forståelse for alle processer i et byggeforløb
  • Du har forståelse for prissammensætning, så det samlede tilbud hænger sammen
  • Du kan læse tegninger i bl.a. AutoCad
  • Du har flair og interesse for IT på brugerniveau. Erfaring med SIGMA, sagsstyringssystemer samt Office-pakken er en fordel

Personlig profil
Du er en stærk kommunikator med en positiv indgangsvinkel. Du er klar til at lytte og drøfte løsninger, men også til at ”skære igennem” og tage beslutninger, når det er nødvendigt. Som person er du proaktiv, en dygtig planlægger samt kan holde hovedet koldt og bevare overblikket i pressede situationer.

Derudover:

  • Tager du ansvar for egne arbejdsopgaver og fuldfører igangværende projekter
  • Er du omhyggelig og præcis af natur
  • Trives du med travlhed og deadlines
  • Tænker du struktureret og systematisk samt arbejder selvstændigt og effektivt
  • Har du sans for detaljen og gerne vil gå det ekstra skridt for at nå helt i mål
  • Er du naturligvis en teamplayer og tager alle typer opgaver med et smil

Du tilbydes

  • Et spændende, udfordrende og ansvarsfuldt job i en virksomhed med et godt arbejdsklima
  • Frie og selvstændige arbejdsforhold
  • Engagerede og dygtige kollegaer
  • Ansættelse i et uhøjtideligt miljø med en flad organisation
  • Løn efter kvalifikationer
  • Fri bil

 

Pluspersonale arbejder aktivt med FN’s 17 verdensmål for at være med til at skabe en mere bæredygtig fremtid. Læs mere om vores bæredygtighedsstrategi her.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 22. april 2022
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Pluspersonale
Borupvang 3
2750 Ballerup
Hovedstaden, Danmark