

Bliv Fleet Manager hos Unicon A/S
Tag styringen med en af Danmarks mest moderne og bæredygtige flåder
Brænder du for flådestyring, projektledelse og bæredygtige transportløsninger? Har du erfaring fra transportbranchen og lyst til at gøre en forskel i Danmarks førende virksomhed inden for produktion og levering af beton? Så er det måske dig, vi leder efter!
Du skaber resultater gennem kolleger i hele forretningen
Unicon er Danmarks førende producent og leverandør af færdigblandet beton og en del af Cementir koncernen. Vi er stolte af at bidrage til bæredygtigt byggeri og arbejder hver dag for at levere høj kvalitet, innovation og ansvarlighed i alt, hvad vi gør.
Vi har fabrikker over hele landet, som sikrer, at vi hver dag sikkert og professionelt leverer beton til byggeprojekter i hele Danmark.
Som Fleet Manager får du det overordnede ansvar for drift, vedligehold, økonomi og udvikling af Unicons samlede flåde – herunder 165 lastbiler, 22 betonpumper og øvrige specialkøretøjer. Du får en nøglerolle i at sikre, at vores flåde performer på højeste niveau – både hvad angår driftssikkerhed, bæredygtighed og økonomi.
Du bliver leder for et team på tre Fleet Planners og en central del af logistikledelsen. Logistik i Unicon har ansvaret for kundeservice og ordremodtagelse, flådestyring af alle køretøjer samt pumpeforretningen. Produktion og levering af beton sker fra produktionen, som har ansvaret for blandemestre og chauffører i Unicon.
Fleet teamet er en vigtig shared service for hele Unicon forretningen, hvor I støtter og guider ledere og medarbejdere til korrekt service og vedligehold på betonbilerne og god køreadfærd.
Dine ansvarsområder som Fleet Manager
- Lede den operationelle og taktiske vedligeholdelse af hele flåden
- Gennemføre projektledelse og indirekte ledelse på tværs i Unicon
- Optimere flådeallokering og kapacitetsudnyttelse
- Udarbejde og styre budgetter for leasing, brændstof, reparationer og vedligehold
- Planlægge og gennemføre træningsforløb for chauffører
- Udvikle og lede Fleet-teamet
- Koordinere daglige vedligeholdelsesopgaver
- Deltage i og lede strategiske projekter
- Samarbejde tæt med Logistik, Salg og Produktion
Din base bliver på vores kontor i Vejle, hvor du arbejder tæt sammen med kolleger fra hele organisationen. Du skal være mobil, så du kan besøge alle Unicons 33 fabrikker og byggepladser i hele Danmark.
Engageret og struktureret profil
Vi søger en profil, der gennem stærk indirekte ledelse og projektledelse kan motivere og drive medarbejdere og forretning til den bedst mulige performance i arbejdet med vores flåde. Det kræver, at du trives i samarbejdet og koordineringen med kolleger overalt i organisationen, og at du sikkert og struktureret kan arbejde med dine mål.
Vi forestiller os, at du kommer med:
- Erfaring fra transportbranchen og en grundlæggende forståelse for lastbiler
- Relevant videregående uddannelse med fokus på analyse og struktur
- Gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt
- Dokumenteret erfaring med indirekte ledelse og projektledelse
- Evne til at skabe resultater gennem samarbejde og motivation
- Vedholdenhed og løsningsorienteret tilgang, som sikrer, at initiativer implementeres
- Datadrevet tilgang med fokus på KPI’er og løbende forbedringer
- Interesse for udvikling af både medarbejdere og forretning
- Nysgerrighed og lyst til at forstå både teknik og forretningsprocesser
Vi tilbyder
Hos Unicon bliver du en del af en solid og velfunderet virksomhed med en uformel kultur og højt engagement. Vi tilbyder:
- En nøgleposition i en virksomhed med høje ambitioner for bæredygtighed og innovation
- Mulighed for at præge fremtidens logistikløsninger i betonbranchen
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og samarbejdspartnere
- Gode udviklingsmuligheder og attraktive ansættelsesvilkår
Om Unicon
Unicon Danmark tilbyder lige muligheder for alle og har aktivt fokus på at fremme et arbejdsmiljø, der er fri for diskrimination, og hvor medarbejdere behandles med værdighed og respekt. I vores virksomhed er ansættelse baseret på den enkeltes fortjenester og kvalifikationer, som er direkte relateret til kompetencekrav i jobbet. Vi diskriminerer ikke nogen medarbejder eller jobansøger baseret på race, etnicitet, nationalitet, herkomst, genetiske oplysninger, statsborgerskab, religion, alder, køn, kønsidentitet/udtryk, seksuel orientering, graviditet, civilstand, handicap eller andre beskyttede karakteristika efter gældende love eller regler. Vi overholder disse principper i alle aspekter af ansættelse, herunder rekruttering, ansættelse, uddannelse, kompensation, forfremmelse og fordele.
For yderligere information se www.unicon.dk.

Ansøg
Sådan søger du
Send din ansøgning og CV via vores hjemmeside senest den 31. august 2025. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Logistics Director, Morten Lægsgaard på tlf. +45 2921 8791.
Datoer
Oprettet: 28. juli 2025Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Unicon A/SSyddanmark, Danmark