
Bliv afdelingsleder hos DSV Transport i Roskilde
Har du erfaring med kran/grab- eller containerkørsel inden for bygge- og anlægsbranchen – og har du lyst til at udvikle dine kompetencer inden for transport og ledelse?
Da både vores container- og kran/grab-afdeling har udviklet sig markant de seneste år, har vi besluttet at samle dem i én afdeling. Målet er at styrke og udvikle området yderligere – og i den forbindelse søger vi en afdelingsleder til at drive denne udvikling.
Som afdelingsleder bliver du en central del af en organisation, hvor ordentlighed, ansvar og samarbejde går hånd i hånd. Du vil lede og motivere et mindre team på to medarbejdere og have ansvar for en flåde af vognmænd, der dagligt leverer ca. 50- 60 kran/grab- og containerbiler. Teamet er en del af DSV Transports kørselsafdeling, som planlægger kørsel for mere end 300 lastbiler inden for bygge- og anlægsbranchen hver dag.
Vi forestiller os, at du:
- Har relevant erfaring fra transportområdet, gerne inden for kran/grab- eller containerkørsel
- Kan tage det samlede ansvar for afdelingens daglige drift og sikre stabil og effektiv opgaveløsning
- Skaber struktur, overblik og prioritering i en kompleks og travl hverdag
- Kommunikerer klart, professionelt og tillidsvækkende – både internt og eksternt
- Motiverer og engagerer teamet med en tydelig og nærværende ledelsesstil
- Arbejder målrettet med optimering og udvikling af arbejdsgange, kvalitet og samarbejde
- Sikrer et velfungerende samspil med interne afdelinger samt vognmænd, kunder og samarbejdspartnere
- Har forståelse for økonomistyring og opfølgning på afdelingsniveau med ansvar for en omsætning på ca. 100 mio. DKK
- Tager ansvar for trivsel, arbejdsglæde og et sundt arbejdsmiljø
- Motiveres af at sætte retning og præge afdelingens fortsatte udvikling
- Er indstillet på at indgå i en fastlagt vagtplan inden for åbningstiden kl. 06.00-17.00
Vi tilbyder:
- En varieret hverdag med masser af spændende opgaver
- Frihed til at tage ansvar og løse opgaver selvstændigt
- Et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi sætter medarbejdernes faglige og personlige udvikling i fokus
- Løn efter kvalifikationer
- God kantineordning, sociale arrangementer og et stærkt sammenhold
Vi tror på, at mangfoldighed skaber de bedste resultater, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater – uanset køn, alder eller baggrund – til at søge stillingen. Send derfor din ansøgning allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøg
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rikke Møller på +45 40 64 68 07.
Ansøgning og CV sendes senest den 1. marts til rim@dsvtransport.dk og skal mærkes “Ansøgning afdelingsleder”.
Datoer
Oprettet: 11. februar 2026Ansøgningsfrist: 1. marts 2026
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
DSV Transport A/SGammel Marbjergvej 17
4000 Roskilde
Roskilde Kommune, Danmark