Afdelingsleder til Plan

Nærværende leder med politisk tæft og lyst til at skabe de bedste rammer for borgere, virksomheder og medarbejdere, søges til Planafdelingen i Naturens Rige.

Som ny afdelings­leder for Plan i Ringkøbing-Skjern Kommune får du ansvar for en bred opgave­portefølje, der blandt andet tæller plan­strategi, kommune- og lokalplaner, helhedsplaner, matrikulære sager, byggemodning, bevaringsværdige bygninger og flexboliger. Med målsætningen om at være 100% CO2-neutral i 2050 er grøn omstilling, power-to-X og bæredygtighed helt afgørende og gennemgående i vores opgaveløsning. 

Du bliver en del af en stærk værdibaseret organisation med kort vej fra idé til handling - og fra borger til borgmester. Dialogen og fællesskabet på tværs er bærende, samspillet med det politiske niveau er godt, og du kommer helt tæt på.

Du leder en afdeling på ca. 20 medarbejdere, herunder en fagkoordinator, som er vide­begærlige, kvalitetsbevidste og som dyrker det positive i de faglige og personlige forskelligheder. Interessen for fællesskabet er stor, og medarbejderne tager vare på hinanden. Du refererer til fagchefen for Land, By og Kultur og indgår i en fantastisk ledergruppe, hvor alle bidrager til og tager ansvar for arbejds­fællesskabet. Åbenhed, fortrolighed og tillid er grundfaktorer i samarbejdet – og så har vi det tilmed sjovt sammen.

Vi søger en dygtig og velfunderet leder med hjertet på rette sted, som kan genkende sig i vores værdier: ordentlighed, nysgerrighed og handling. Udover ledelseserfaring, har du interesse for fagområdet og politisk tæft. Du er samarbejdsdrevet, inddragende og lydhør. Du er nysgerrig, rummelig og åben. Og så optræder du med en god pondus og er tydeligt retningssættende, ligesom du er en dygtig kommunikator, der kan forbinde organisationen på tværs – og med omverdenen. 

Er du nysgerrig? Så læs mere om stillingen i en udvidet job- og personprofil. Har du spørgsmål om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fagchef for Land, By og Kultur Niels Peter V. Lauridsen på tlf. 3070 7252 eller konsulent i Genitor Stine Rasmussen på tlf. 3141 9808. 

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 11. november 2022
Ansøgningsfrist: 2. december 2022
Forventet start: 1. februar 2023
Arbejdsgiver
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
Ringkøbing-Skjern Kommune, Danmark