Afdelingschef til Grindsted

Kan du levere resultater, lede og motivere dit eget team af dygtige projektchefer/ projektledere? Har du det taktiske overblik og kan du finde de bedste løsninger på vores mange spændende projekter? Så kan det være dig vi søger, som afdelingschef på vores hovedkontor i Grindsted.

Du bliver en del af en dynamisk og ambitiøs entreprenørvirksomhed, der har fuld fart på.
De fleste af vores godt 140 medarbejdere har base i Grindsted, men vi har også en afdeling i Aarhus, som er vores platform for store vækstambitioner i det østjyske.

Jobbet:
Som afdelingschef er du ansvarlig for flere projekter og vil lede dit eget team. Du vil være med i processen helt fra kalkulation til den endelige aflevering til bygherre. Du går forrest, binder projekterne sammen og får alle parter til at samarbejde frem mod målet. Du vil få en bred kontaktflade til bygherrer, rådgivere, myndigheder og underleverandører samt dine dygtige kollegaer internt. 

Din arbejdsdag vil gå med:

  • ledelse af projekter i samarbejde med dit eget team af projektchefer/projektledere
  • detagelse i koordineringsmøder med bygherrer, myndigheder og rådgivere
  • projektstyring på både aktiviteter og økonomi
  • indgå i ledelsesarbejde

Dig:
Du har en stærk faglig profil, men også en række personlige kvaliteter, der gør dig til en god leder. Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet bygningskonstruktør eller bygningsingeniør med min. 5 - 10 års
  • relevant erfaring med hoved- og totalentrepriser
  • har teoretiske og praktiske færdigheder, som matcher jobbet
  • er en god leder med det rette værdisæt
  • er en god forhandler og taktikker
  • har et godt netværk i byggebranchen
  • er en god købmand med sans for økonomi

På den personlige side, er det vigtigt, at du:

  • udviser lederskab og kan motivere dit team af projektchefer/projektledere
  • har gode samarbejdsevner, er rolig af natur og har en positiv indstilling
  • er robust og formår at bevare roen i en travl hverdag
  • har en struktureret og målrettet tilgang til dine opgaver

En arbejdsplads hvor du kan udvikle dig
Du begynder med en grundig introduktion til virksomheden og de mennesker, du skal samarbejde med. Det er ret mange, for vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger for at sikre en gnidningsfri overgang mellem de forskellige faser i et projekt.

Du vil opleve en arbejdsplads, hvor respekt, troværdighed, ansvarlighed og høj faglighed er kerneværdierne. Det er sådan, vi sikrer glade kunder og medarbejdere. Du vil også opleve at blive støttet i din udvikling, og få attraktive ansættelsesvilkår med hensyn til løn, pension, sundhedsforsikring mv.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 8. september 2021
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
K.G. Hansen & sønner A/S
Odinsvej 8, Postboks 150
7200 Grindsted
Billund Kommune, Danmark