

Afdelingschef for Nedrivning i Tscherning
Vi er i vækst! Måske fordi vi er hamrendedygtige, måske fordi vi er fortalere for og frontløbere på at tænke genbrug, ordentlighed og grøn omstilling ind i en traditionel sort branche, måske fordi vi gør, hvad vi siger og siger, hvad vi gør. Måske lidt af det hele….
Uanset hvorfor, så kigger vi højt og langt efter en erfaren og engageret afdelingschef, der kan stå i spidsen for endnu en nedrivningsafdeling hos os (vi har 4 i forvejen) og sikre, at vi både leverer høj kvalitet og bidrager til gode løsninger for miljø og mennesker.
Du har solid erfaring fra byggebranchen og kan både lede, udvikle og sætte retning. Du har en stærk forståelse for økonomi og projektstyring, og du trives med ansvar – både for mennesker og resultater.
Du er typen, der…
- holder hovedet koldt og hjertet varmt
- tør tage beslutninger – og stå på mål for dem
- motiverer dit team og skaber følgeskab
- går forrest, når det handler om kultur og samarbejde – og samler op, hvis det går galt.
OVERSKRIFTERNE FOR JOBBET:
Økonomi og projektledelse:
Du er ansvarlig for en årlig omsætning på 40-100 mio. kr. og sikrer god økonomi i alle faser af projekterne – fra kalkulation til aflevering.
Tilbud og salg:
Du spotter nye muligheder og skaber relationer. Du arbejder tæt med både kunder og kolleger for at lande de rigtige opgaver.
Ledelse og udvikling:
Du udvikler dine medarbejdere - og du er god til at finde dem, holder MUS-samtaler, sikrer trivsel og har blik for både fastholdelse og rekruttering af såvel timelønnede som funktionærer.
Samarbejde og kultur:
Du arbejder på tværs af hele Tscherning og sikrer, at teamet efterlever vores kulturkompas – med fokus på fællesskab, grønnere valg og ordentlighed.
Sikkerhed og lovgivning:
Du sikrer, at lovgivning og procedurer overholdes – fra APV og arbejdsmiljø til farligt arbejde og korrekt instruktion. Og dit fokus er, at alle arbejder sikkert og trygt.
OVERSKRIFTERNE FOR DIN PROFIL:
- En uddannelse som bygningskonstruktør eller ingeniør
- Solid erfaring med projektstyring og egenproduktion
- Kendskab til AB18, byggejura og miljøforhold
- Stærke samarbejdsevner og et skarpt øje for kvalitet
- Ledelseserfaring og lysten til at gøre en forskel
HVEM ER TSCHERNING?
Vi er stolte af at være lidt anderledes. Vi tror på grin i hverdagen, på klare aftaler og på at spille hinanden gode. Vi siger tingene, som de er og løfter i flok. Vores kulturkompas guider os – og vi håber, du har lyst til at være med.
Tscherning er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder, med +400 ansatte. Vores fortælling er grøn, vores maskiner, tøj og profil er grøn, og vi arbejder hårdt for altid at gå forrest på dagsordener såsom bæredygtighed, cirkulær ressource økonomi og social ansvarlighed.

Ansøg
Klar til at bygge noget stærkt sammen med os?
Så glæder vi os til at høre fra dig senest den 11. august via linket her. Vi afholder samtaler løbende frem mod den 7. juli og kigger først på kandidater derefter igen ultimo juli grundet sommerferie. Vi ansætter, når den rette er fundet – vi vil MEGET gerne gå på sommerferie med en underskrevet kontrakt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Direktør for Nedrivning, Mikael Jakobsen. Du kan ikke sende en ansøgning til Mikael, men skal bruge linket her på siden. Til gengæld kan du nøjes med at sende dit CV og evt. et par motiverede tanker om din interesse.
Datoer
Oprettet: 13. juni 2025Ansøgningsfrist: 11. august 2025
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Tscherning A/SGuldalderen
2640 Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune, Danmark