Administrerende direktør - Aalborg

- attraktivt job for erfaren, hands-on profil

TL BYG A/S er en moderne byggevirksomhed, som dækker stort set alt indenfor byggeri. Virksomheden råder over den fornødne volumen og kapacitet til at kunne påtage sig store byggeopgaver i totalentreprise. Endvidere udfører TL BYG hoved- og storentrepriser, ligesom man lægger vægt på at løse mindre opgaver, såsom småreparationer og løbende service – hurtigt og effektivt. Alt sammen ud fra grundholdningen om, at TIL BYG vil levere professionelt kvalitetsarbejde uanset opgavens omfang.

Med fokus på faglighed, tillid og respekt ønsker TL BYG at føre kunderne sikkert gennem alle byggeriets faser og sikrer kvalitetsbyggerier til aftalt tid og pris. Siden TL BYG blev etableret i 1974, har virksomheden bygget både stort og småt for en lang række bygherrer, hvoraf mange har vist den tillid at vende tilbage med nye opgaver. TL BYG har siden grundlæggelsen udviklet sig fra en mindre, familiedrevet virksomhed til en moderne byggevirksomhed med ca. 170 medarbejdere.

TL BYG A/S’ søger nu en administrerende direktør med erfaring indenfor byggeri og salg samt med stærke ledelseskompetencer. Bestyrelsen og ejerkredsen ønsker at ansætte en person i jobbet, der kan udvikle og styrke virksomhedens position og øge omsætningen og indtjeningen markant. TL BYG rummer fortsat et stort potentiale, der skal udnyttes, og virksomheden har et godt afsæt qua det gode håndværk, mangeårige kunderelationer samt unikke kompetencer inden for bæredygtighed og digitalisering.

JOBBET

Den adm. direktør får med reference til bestyrelsen og i særdeleshed med tæt kontakt til bestyrelsesformanden ansvaret for at styrke virksomhedens samlede drift og bundlinje samt at …

  • Sikre udvikling og fremgang for TL BYG med afsæt i virksomhedens strategi og økonomiske mål.
  • Sikre at TL BYG er den foretrukne entreprenør indenfor komplekse og ekstraordinære byggerier i Nordjylland.
  • Være en synlig, respekteret og nærværende leder, der er vidende om igangværende byggeprojekter og samtidig sikrer en stabil og attraktiv tilgang af nye projekter.
  • Udbygge relationerne og partnerskabet til koncernens nøglekunder, rådgivere og underentreprenører.
  • Udarbejde strategi- og forretningsplaner.
  • Sikre høj motivation samt personlig og faglig udvikling af medarbejderne.
  • Sikre et godt, tværfagligt samarbejde internt i TL BYG og eksternt med virksomhedens samarbejdspartnere.
  • Være en synlig profil, der sikrer, at TL BYG altid har en top-of mind placering hos relevante beslutningstagere og rådgivere.

DIN FAGLIGE PROFIL

  • Erfaren leder indenfor byggeri og salg i en entreprenørvirksomhed.
  • En udadvendt og synlig profil i branchen med et stort og godt netværk i Nordjylland.
  • Erfaring indenfor forskellige entrepriseformer.
  • Kommerciel profil med stærke kompetencer indenfor økonomistyring.
  • Dokumenterede resultater med at involvere ledere og medarbejdere i udvikling.
  • Relevant uddannelse indenfor byggeri – gerne suppleret med lederuddannelse.
  • Tæft for og indsigt i differentiering i et konkurrencepræget marked.
  • Erfaring med at drifte, udvikle og lede med naturlig autoritet – selv i pressede situationer.

DIN PERSONLIGE PROFIL

  • Du har et vindergén, og du er resultatorienteret.
  • Du sætter ambitiøse mål, og du viser retningen, så du får organisationen med.
  • Du er tillidsvækkende og respekteret af både kunder og medarbejdere.
  • Du er dygtig i dialogen med andre – det gælder kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.
  • Du er energisk og vedholdende.
  • Du evner at eksekvere, uden at der gås på kompromis med TL BYG’s kvalitetsniveau eller værdier.
  • Du er en synlig, tillidsvækkende og tilgængelig leder.
  • Du udstråler overblik, systematik og robusthed.
  • Du er ordholdende, troværdig og punktlig.
  • Du evner at være en rollemodel og god ambassadør for TL BYG med fokus på respekt, samarbejde og professionalisme.
  • Du er en proaktiv problemløser.
  • Du har stor forståelse for samspillet i en familieejet virksomhed.

DU TILBYDES

  • En spændende position i en solid virksomhed med et betydeligt, uudnyttet potentiale.
  • Et attraktivt og udfordrende toplederjob med kompetente og dedikerede medarbejdere.
  • Ansættelse i en virksomhedskultur, der er grundlagt med og drevet af sunde værdier.
  • Attraktive løn- og ansættelsesvilkår – arbejdsplads i Aalborg.
  • Mulighed for medejerskab for den rette kandidat.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 1. juli 2021
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Unik Recruitment
Tangen 6
8200 Århus N
Aalborg Kommune, Danmark