Senior projektledere til bygge- og renoveringsopgaver på Region Hovedstadens hospitaler

Er du erfaren projektleder, og har lyst til at bidrage med at sikre de fysiske rammer på Region Hovedstadens hospitaler, til gavn for både patienter, pårørende og personale?

Center for Ejendomme gennemfører mange spændende bygge- og renoveringsprojekter, og der er kommer løbende nye opgaver til. Samtidig er der et stort fokus på vedligeholdelse og genopretning af den eksisterende bygningsmasse.

Vi søger derfor nye kollegaer, der selvstændigt kan varetage projektledelse ved ovenstående typer af projekter.

Om stillingen
Center for ejendomme, Byg- og Renovering har ansvaret for vedligeholdelse af Regionens bygninger, ombygning, flytning og indretning internt på hospitalerne. Derudover skal vi tilpasse de fysiske rammer, så der sikres mulighed for implementering af det udstyr, der skal understøtte hospitalernes virke. Indimellem bygger vi også nyt.

Opgaverne er mangeartede, og er vidt forskellige i størrelse og kompleksitet.

Som projektleder styrer du processen fra idé til aflevering. Dette sker i et tæt samarbejde med brugerne, kollegaer i Drift og Teknik samt eksterne rådgivere og entreprenører.

Vil tilbyder et job med stor mulighed for at præge sin egen hverdag, i et uhøjtideligt og uformelt miljø, hvor sparring mellem kollegaer er en naturlig del af hverdagen.

Du vil blive en del af Byg- og Renovering, Sektion 2, der har ansvaret for hospitalerne; Bispebjerg, Frederiksberg Gentofte og Herlev.

Din arbejdsdag vil primært foregå indenfor sektionens ansvarsområde, men der kan forekomme opgaver og møder på andre af regionens matrikler.

Om dig
Vi forestiller os, at du er erfaren projektleder, med baggrund som bygherre eller bygherrerådgiver, kender til byggeriets organisering, og kommer med en uddannelsesbaggrund som arkitekt, ingeniør, konstruktør eller tilsvarende.

Du kan lide at tage ansvar, har en struktureret tilgang til løsning af opgaverne og bidrager til et godt arbejdsklima samt rettidigt inddrager, både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Du kommunikerer i både skrift og tale på tværs af organisatoriske skel, interessenter samt faglige grænser.

Og så forestiller vi os, at du

  • kan sætte rammerne for et byggeprojekt, og kan styre processen fra idé til aflevering
  • kan holde fokus på tid, økonomi og kvalitet
  • har en personlighed, der bidrager aktivt til både kontoret og sektionen, med godt humør og vidensdeling på tværs
  • er hjemmevant i office-pakkens programmer, og har du kendskab til SAP, Dalux og ProjektApp vil det være en fordel

Vi tilbyder
engagerede og dygtige kollegaer, i et fagligt miljø og fællesskab, hvor åbenhed, samarbejde og tillid samt helhedssyn er de væsentligste værdier
et selvstændigt job med stor indflydelse og ansvar, der giver personligt ejerskab til opgaverne
en unik hverdag med mulighed for projektledelse af store og små projekter, alle med formål at understøtte hospitalernes virke

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Byggechef Lennon Andersen, tlf.:  4028 8192 eller mail: Lennon.Bo.Andersen@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Om Center for Ejendomme
Center for Ejendomme er et koncerncenter i Region Hovedstaden, som siden 1. januar 2017 har varetaget regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri.

Sammen skaber, driver og optimerer vi de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samtidig med vi står for de relaterede ejendomsservices. Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler. 

Vi er i fuld gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for Center for Ejendommes ca. 850 medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner, så vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne. I Center for Ejendomme skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.

Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv.

Vil du være med til at gøre en forskel?

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.

 

DET HANDLER OM LIV
Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstadens koncerncentre træder du ind i en verden af muligheder, indflydelse og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. I den samlede administration bliver du en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre.  
 
Vi udvikler livet i regionen. Vores arbejde med rammer og fokus møder patienterne, når de er på regionens hospitaler. Vi understøtter medarbejderne i deres arbejde med patienter og forskning. Og vi arbejder sammen for at skabe grønne løsninger, flere arbejdspladser og en bedre region at arbejde og bo i. 
 
Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. 
 
Vil du være med til at gøre en forskel? 
 
Fakta 
Koncerncentrene består af syv centre

  • Vi arbejder med sundhed, it, HR, økonomi, kommunikation, ejendomme og regional udvikling 
  • Vi servicerer det politiske niveau og hjælper med at omdanne beslutninger til handlinger 
  • Vi er ca. 3.100 medarbejdere 
  • Vi arbejder ud fra værdierne tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme. 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 11. april 2024
Ansøgningsfrist: 30. april 2024
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Region Hovedstaden
Stationsalleen 42
2730 Herlev
Herlev Kommune, Danmark