Projektleder - AURA Installation

Ønsker du at bringe din faglige baggrund, erfaring og el-tekniske viden i spil i en udviklingsorienteret og opsøgende rolle? Vil du være med til at skabe og levere nye løsninger? Og er du god til at pleje eksisterende relationer samt skabe nye? Så er det måske dig, vi søger til stillingen som el-teknisk projektleder i Viby J.

"I AURA koncernen tror vi på den positive energi som drivkraft i enhver opgave. Vi er en ambitiøs og innovativ energikoncern med 315 dedikerede medarbejdere og en omsætning på ca. 750 mio. kr.
Vi beskæftiger os med vedvarende energi, installation, e-mobility, fiber og el-handel samt vedligeholdelse og udbygning af elnettet. AURA er drivkraft for grøn omstilling og bæredygtighed. Medarbejdernes trivsel og udvikling er højt prioriteret. Vi har en høj medarbejdertilfredshed i koncernen, hvilket også er en forudsætning for, at vi kan opnå vores ambitiøse målsætninger."

- Administrerende direktør, Carsten Höegh Christiansen.

Din rolle
Din rolle bliver primært projektledende og opsøgende, hvor du dagligt har en bred kontaktflade til både kunder, leverandører og kolleger. Din hverdag vil derfor også være varierende, hvor du vil veksle mellem tid hos kunderne og bag skrivebordet.

Der er tale om el-tekniske opgaver/projekter for erhvervskunder – vekslende mellem nybyg og renovering. Du får et bredt ansvar - lige fra rådgivning/salg til udførelse af projekterne.

Du vil få ansvar for at

  • Rådgive eksisterende kunder.
  • Lave tilbudsgivning og kontinuerlig opfølgning.
  • Projektere og kalkulere opgaver op til 5 mio. kr.
  • Indhente nye opgaver til afdelingen.
  • Projektlede og ressourcestyre 3-15 elektrikere.
  • Håndtere tidsplaner, projektøkonomi og indkøb af materialer.
  • Udarbejde dokumentation og tilsikre, at lovmæssige krav bliver overholdt.
  • Sikre kvalitet og rentabilitet i projekterne fra start til slut.

Din profil
Du har flair for og trives med kundekontakt, og du finder det naturligt at skabe nye relationer. Du ser muligheder fremfor begrænsninger og sætter en ære i at skabe og levere gode løsninger.

Du er i stand til at lede og styre flere projekter ad gangen, og du formår at bevare overblikket. Derudover er du en god kollega, og du trives med at motivere og hjælpe din projektgruppe i mål. Det forventes derfor også, at du tør tage ansvar og selvstændige beslutninger.

Faglige kvalifikationer

  • Du er elektriker, elinstallatør, el-ingeniør eller maskinmester.
  • Du har erfaring med projektøkonomi og B2B-projektsalg.
  • Du har 5 års erfaring med projektledelse og -styring.
  • Du har en bred el-teknisk viden.
  • Du har gerne erfaring fra byggesektoren eller industrien.
  • Du har et stort netværk inden for el-branchen.

AURA Installation tilbyder
En spændende og udfordrende stilling i en konkurrencedygtig installationsafdeling – med 8 projektledere og godt 55 elektrikere og op i mod 20 lærlinge.

Du kommer til at indgå i et uformelt arbejdsmiljø, hvor man værner om den positive energi og den frie omgangstone. Arbejdsdagen er kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet og daglig sparring med kolleger.

Du får en god pensionsordning, og du vil blive omfattet af en sundhedssikring. Der er mulighed for frokostordning, og en meget velfungerende personaleforening, hvor der bliver afholdt fælles sociale arrangementer. Arbejdssted i Viby/Aarhus.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 20. januar 2023
Ansøgningsfrist: 19. februar 2023
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Unik recruitment
Gammel Sellingvej 1k
8370 Hadsten
Århus Kommune, Danmark