
Projektleder til Trafik og Vejanlæg
Vil du være med til at sætte dit aftryk i en ambitiøs, professionel og erhvervsvenlig kommune - hvor anlægsarbejderne er i fuld gang?
Billund Kommune er en er en erhvervsvenlig kommune. Vi er løsningsorienterede og sætter pris på den gode dialog med borgere og virksomheder. Vi arbejder i et landskab med et varieret erhvervsliv, der også tæller nogle af Danmarks største virksomheder – og det kaster spændende opgaver af sig. Man kan sige, at Billund er en lille kommune med en stor kommunes opgaver.
De store virksomheder, tempoet, en kommende motorvej og intentionerne i Billund er nogle af de faktorer, der smitter af på anlægsområdet.
Vi har rigtig mange infrastrukturprojekter, byggemodninger, byudvikling og klimaprojekter i gang. Der igangsættes mange spændende anlægsprojekter, som også har stor politisk bevågenhed.
OG!! Vi har brug for dig til at realisere det!
Har du erfaring som projektleder inden for anlægsopgaver, sorte, blå eller grønne - og drømmer du om at drible med projekter i et givende samarbejde med kolleger, eksterne samarbejdspartnere og i god dialog med byens borgere og det politiske niveau, så er vores nyoprettede stilling i Billund Kommune din nye arbejdsplads!
Vores nye projektleder skal primært arbejde med planlægning, udbud og styring af anlægsprojekter i kommunen. Eksempelvis:
- Byggemodning af nye områder
- Klimatilpasningsprojekter
- Strategiske udviklingsprojekter i centerbyerne
- Projektering, udbud og tilsyn med anlæg af nye stier
- Realisering af trafiksikkerhedsprojekter
- Tværkommunale projekter om eksempelvis stier, der krydser kommunegrænsen
- Anlægsprojekter i grønne områder
- Motorvejstilslutningen
Som projektleder hos os har du:
- Teknisk baggrund som ingeniør, bygningskonstruktør, landskabsarkitekt eller lignende
- Vi ser gerne du har minimum 2 års erfaring med projektering, udbud og tilsyn med anlægsopgaver
- Gode samarbejdsevner med en bred vifte af kontaktpersoner på mange niveauer internt og eksternt
- Talent for planlægning og prioritering
- Flair for styring af projektøkonomi og tidsplaner
- Et godt overblik i en til tider travl hverdag med mange bolde i luften
- Et godt og positivt humør og masser af gå-på-mod - Vi har Ja-hatten på
- Selvledelse med rig mulighed for sparring
Vi tilbyder:
Attraktive ansættelsesforhold med faglige og personlige udviklingsmuligheder, et rummeligt arbejdsmiljø og gode kollegaer i en organisation med højt til loftet.
Billund Kommune er hjemsted for Børnenes Hovedstad og børns perspektiv fylder mere. Vi har en legende tilgang til arbejdet, også på anlægsområdet, hvor legens karakteristika er en del af kommunens DNA.
Vi er en erhvervsvenlig kommune og løsningsorienterede i vores tilgang til borgerne og virksomheder.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter principperne i lokal løndannelse og efter forhandling med den faglige organisation.
Stillingen er normeret til 37 timer pr. uge med ansættelse fra 1. august 2026 eller efter aftale.
Stillingen er fysisk placeret på Rådhuset, Jorden Rundt , 7200 Grindsted.
VIL DU MED PÅ HOLDET I BILLUND KOMMUNE?
Vi er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Vores arbejde med og for børn og unge har gjort, at UNICEF har anerkendt os som Danmarks første Børnevenlige By og Kommune. Det har de bl.a., fordi vi tror på vigtigheden i at forme fremtiden sammen med de børn og unge, der skal leve i den.
Samtidig har vi en legende tilgang til arbejde. Vi ønsker nemlig, at arbejdsdagen er fyldt med begejstring, aktiv deltagelse, mening, social involvering og eksperimentering. Tilsammen udgør det legens karakteristika, som har inspireret os til at praktisere det, vi kalder Playful Working.
Det er vigtigt for os, at vi møder hinanden i øjenhøjde og skaber løsninger sammen.
Hvis du overvejer at søge job i Billund Kommune, går du måske også med tanker om at flytte hertil? På vores hjemmeside kan du læse mere om dine muligheder som tilflytter til kommunen.
Ansøg
Ansøgningsfristen er søndag den 3. maj 2026. Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt den 12. maj 2026.
Kontaktperson:
Konsulent Christian Iversen – ci@billund.dk eller 23396325.
Områdechef Mette Pipper Bertelsen – mpip@billund.dk eller 21303506.
Datoer
Oprettet: 14. april 2026Ansøgningsfrist: 3. maj 2026
Forventet start: 1. august 2026
Arbejdsgiver
Billund KommuneRådhuset, Jorden Rundt
7200 Grindsted
Billund Kommune, Danmark