Projektleder til ATP Ejendomme

Forestil dig en hverdag, hvor du står i spidsen af nogle af de mest markante byggeprojekter i og omkring København. Det kan blive din hverdag. Lige nu søger vi nemlig en erfaren projektleder, der kan lede og drive spændende ombygninger og nybyggerier inden for erhverv. Som projektleder er det dig, der forhandler aftaler med rådgivere og entreprenører, ligesom du foretager fornuftige, økonomiske dispositioner. Under udførelsesfasen er du den primære kontakt til vores kunde, og du er derfor med til at sikre, at deres forventninger indfries på bedste vis.

Dine opgaver bliver blandt andet, at:

  • være ansvarlig for anlægsøkonomi, tidsplanlægning, udbuds- og entrepriseform samt projektorganisering
  • bistå kolleger med input og sparring i udviklingsprocesser, for eksempel i forbindelse med idéoplæg og lokalplanprocesser, vurdering af bygge- og installationstekniske udviklingspotentialer, driftsoptimering og budgetoverslag
  • være bindeled mellem kunder, myndigheder, samarbejdspartnere, internt i organisationen og øvrige interessenter
  • lede og sikre implementering af risikostyringsprocessen
  • sikre implementering af ESG-strategien og -ambitionerne i alle projektets faser 
  • overdrage ejendomme til kunderne
  • deltage i TDD-processen i forbindelse med større investeringer i ejendomme.

Brænder du for projektledelse og komplekse byggerier?
Vi forestiller os, at du har en baggrund som bygningskonstruktør, ingeniør eller håndværker med byggeerfaring og minimum fem års erfaring fra en lignende stilling i entreprenørbranchen. Du har en god fornemmelse for købmandskab og sætter en ære i at opnå det optimale resultat inden for kombinationen af pris, tid og kvalitet. Vi lægger vægt på gode relationer til offentlige instanser, vores samarbejdspartnere og kunder, og forudsætter derfor, at du er god til at kommunikere og har fokus på det løsningsorienterede, gode samarbejde såvel internt som eksternt. Din arbejdsform er engageret, konstruktiv og imødekommende, ligesom du er god til at holde hovedet koldt, når det går stærkt. Desuden betragter du det at tage ansvar for dine opgaver og dit team som en selvfølge.

Vil du udvikle dit potentiale og være en del af en organisation med høje ambitioner?
Du bliver en del af en velkonsolideret organisation med en imponerende ejendomsportefølje, der omfatter både ældre, æstetiske ejendomme, topmoderne nybyggeri samt spændende udviklingsprojekter. Du vil indgå i et ambitiøst og kompetent team med en uformel omgangstone og en stor grad af åbenhed og sammenhold, der begge er en del af vores værdisæt.

Du kommer til at arbejde sammen med et hold af mere end 120 specialister indenfor investering, byggeri og service. Vi er for tiden i gang med en udviklingsrejse, som du bliver en del af – du skal derfor synes, at forandring er spændende og kunne lide at bidrage til udviklingen af ATP Ejendomme.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 14. september 2021
Ansøgningsfrist: 10. oktober 2021
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
ATP Ejendomme
Gothersgade 49
1123 København
Københavns Kommune, Danmark