Projektleder - Skjøde
Vi skaber de rigtige rammer - også for din karriere
H. Skjøde Knudsen A/S er en virksomhed med visioner for fremtiden. Derfor er vi langt fremme ift. den grønne omstilling, hvor ambitiøse målsætninger og spændende initiativer karakteriser vores fremtidige byggerier. Hverdagen byder på et ambitiøst arbejdsmiljø med stor variation i opgavernes art. Omgangstonen er åben og uformel med korte beslutningsveje. Vi fokuserer på at gøre dygtige medarbejdere endnu dygtigere ved at tilbyde målrettede karriereplaner og efteruddannelse. Løn- og ansættelsesforhold er med udgangspunkt i dine kvalifikationer.
PROJEKTLEDER TIL SPÆNDENDE BYGGEPROJEKTER
Skjøde søger en erfaren og engageret projektleder, der brænder for at drive komplekse byggeprojekter fra tidlig involvering til aflevering. Hos Skjøde arbejder du som projektleder ikke med “hyldevarer”. Som udviklende totalentreprenør skaber vi ofte projekterne fra bunden, hvilket vil sige, at de er klart defineret og høje i ambition, kompleksitet og fagligt ansvar. Det giver projektlederen en central rolle, helt tæt på både beslutninger, økonomi og samarbejdspartnere - og et reelt ejerskab for projektets kvalitet og fremdrift. Stillingen henvender sig til en dedikeret projektleder, der trives med ansvar, sætter en ære i sit styringsmæssige håndværk og motiveres af udfordringer, der kræver overblik, dømmekraft og engagement.
DIT FØRSTE PROJEKT - FRIPLEJEHJEM OG ÆLDREBOLIGER I MUNKEBO
Du får ansvar for et spændende totalentrepriseprojekt i Munkebo, omfattende et friplejehjem på 96 plejeboliger med tilhørende udearealer. Projektet er egenudviklet og spænder over fuld projektering til endeligt byggeri og ibrugtagning. Det er et projekt med spændende kompleksitet og mange interessenter, hvor du som projektleder kommer tæt på beslutningerne, får et tydeligt ejerskab og får lov til at bruge både dit faglige overblik, din dømmekraft og samarbejdsevner i praksis.
STILLINGEN
Som projektleder hos Skjøde er din primære opgave at sikre stabil fremdrift og konsekvent eksekvering i projekternes produktionsfase. Rollen har et klart fokus på fremdrift, styring og eksekvering samt på at sikre, at planerne holder i praksis. Du har ansvaret for at skabe struktur, træffe beslutninger og følge konsekvent op, så projekterne gennemføres som aftalt og uden unødige afvigelser. Dine hovedopgaver omfatter blandt andet:
- Sikring af fremdrift i projekterne gennem planlægning, opfølgning og rettidige beslutninger
- Styring af totalentrepriser fra tidlig involvering til aflevering med fokus på produktion og gennemførelse
- Tæt samarbejde med bygherrer, rådgivere, myndigheder og underentreprenører
- Ansvar for økonomi-, tids- og kvalitetsstyring
- Koordinering på tværs af fagligheder og sikring af et velfungerende projektteam
- Håndtering af risici samt bidrag til bæredygtige og værdiskabende løsninger
Den daglige ledelse af projektorganisationen er et centralt element i rollen. Du sætter retning for projektet, følger op på aftaler og sikrer, at alle involverede arbejder mod de samme mål. Opgaverne spænder fra løbende kvalitets- og økonomiopfølgning til afleveringsforretning – altid med fokus på, at produktionen fungerer effektivt og professionelt.
Du bliver en del af en stærk afdeling med erfarne projektchefer, projektledere, projekteringsledere og byggeledere, hvor faglig sparring og klare roller er en naturlig del af samarbejdet. Til dagligt refererer du til projektchefen i en af vores projektafdelinger og har en bred kontaktflade i organisationen.
DIN PROFIL
Du skal være målbevidst og agere med en vis selvsikkerhed, hvor åbenhed og ærlighed karakteriserer din ledelsesstil. Du skal være i besiddelse af handlekraft og være god til at træffe beslutninger. Den stærke fornemmelse i de klassiske projektdiscipliner, inden for økonomi, tid og kvalitet, er afgørende. Du har det godt med afveksling og forandringer samt har gode samarbejdsegenskaber i en uformel omgangstone. Derudover forventer vi, at du:
- Har en relevant, teknisk baggrund som bygningsingeniør eller bygningskonstruktør
- Har gerne flere års erfaring fra lignende stilling som bygge-/projektleder.
- Har erfaring med styring af hoved- og totalentrepriser
- Er stærk i byggelovgivning og byggeriets aftaleforhold
- Har viden og indsigt i kontraktforhandling og løbende kontakt/styring af underentreprenører
- Besidder godt købmandskab og har en solid forståelse for økonomistyring.
- Har en grundlæggende interesse for bæredygtighed i byggebranchen og certificeringer som DGNB.
VI TILBYDER
Hos Skjøde er vi dygtige til at opføre bygninger. Men vi er også dygtige til at tage hånd om vores medarbejdere og skabe de bedst mulige rammer for personlig og faglig udvikling. Vi tilbyder en dynamisk og varieret hverdag med en stor grad af ansvar og indflydelse. Vi har en åben og uformel omgangstone med korte beslutningsveje. Vi tilbyder en attraktiv stilling med løbende fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse med den faglige og personlige udvikling i højsædet. Arbejdssted vil være på projektet og med tæt kontakt til kollegerne på hovedkontoret i Odense (Blækhatten 27, Odense SØ). Løn- og ansættelsesforhold er med udgangspunkt i dine kvalifikationer.
Ansøg
ANSØGNING
UnikRecruitment bistår H. Skjøde Knudsen A/S ved denne rekrutteringsopgave. H. Skjøde Knudsen A/S vil ikke blive bekendt med den enkelte kandidats identitet uden forudgående aftale. For nærmere information om H. Skjøde Knudsen A/S henvises til hjemmeside www.skjode.dk.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Gert Breinholt
gb@unikrecruitment.dk
Tlf.: 41150783
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Datoer
Oprettet: 29. april 2026Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
H. Skjøde Knudsen A/SBlækhatten 27
5220 Odense
Odense Kommune, Danmark