Projektleder

Trives du bedst med en travl og alsidig arbejdsdag, hvor du sidder for ’bordenden’ og sætter retningen for projekterne? – Så er det muligvis dig, vi leder efter.

Velkommen til Selmer Gruppen
Selmer Gruppen A/S er en del af en koncern, hvor vi har fokus på at bygge, udleje og drifte kvalitetsejendomme. Vi er lige nu 25 medarbejdere fordelt på ledelse, administration, bogholderi, udlejning og byggeri. Selmer Gruppen A/S holder til i Vejle, hvorfra vi udlejer, administrerer og bygger ejendomme i Midtjylland og Syddanmark. Vi arbejder for at skabe hjem, som lever op til de krav og standarder vores lejere forventer af en bolig. I den kommende årrække forventes det, at vi igangsætter projekter for 150-300 mio. kr. årligt. Projekterne skal igangsættes, opføres og efterfølgende driftes internt i virksomheden, hvorfor det kræver at vi i fællesskab og på tværs af virksomheden arbejder godt sammen.

Spændende stilling i en flad organisation
Som projektleder hos Selmer Gruppen får du mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen. Virksomheden arbejder med en flad organisation, hvor du vil få et stort ansvar for dine opgaver og arbejdsområder, herunder:

  • Ansvarlig for 3-5 projekter med 40-150 boliger pr. projekt fra dispositionsforslag til færdigt byggeri
  • Være rådgiver og intern myndighed i rollen som bygherre
  • Medvirke ved kontrahering af entreprenører
  • Overblik over materialebestilling ved egne leverancer
  • Udarbejdelse og ajourføring af økonomi i projekteringsfasen
  • Udarbejdelse af, samt opfølgning på tidsplaner
  • Myndighedsdialog i rollen som bygherre, herunder kontakt til Plan, Miljø, Byggesag, Vej, mv.
  • Sikre den tværfaglige koordinering af projekterne i et team bestående af 7-8 kollegaer

Kompetencer
Vi søger en erfaren projektleder til en nyoprettet stilling, hvor du kommer til at forestå gennemførelse af kommende projekter. Vi forventer derfor at du har et indgående kendskab til projekterings- og byggeprocessen fra start til slut. Derudover forventes det at du:

  • Har teknisk forståelse for byggeriets detaljer, gennem relevant byggeteknisk uddannelse, eksempelvis som ingeniør, arkitekt eller konstruktør
  • Kan sikre byggerierne afleveres iht. aftalt kvalitet, tid og til den aftalte økonomi
  • Har gode kommunikationsevner, skriftligt såvel som mundtligt
  • Hele tiden kan være 2 skridt foran og bevare overblikket over projekterne samt har en plan for, hvordan du kommer i mål
  • Har et godt humør, som får det bedste frem i sine kollegaer og samarbejdspartnere
  • Har kørekort B

Jobbet
Som projektleder hos Selmer Gruppen får du et særdeles selvstændigt arbejde, der indbyder til et fleksibelt og alsidigt arbejdsliv. Du får ansvaret for fremdriften i flere projekter og bliver et vigtigt led i at sikre byggeriet afleveres inden for aftalt tid, kvalitet og pris. Du vil blive det syvende medlem af vores byggeafdeling, hvor vi i fællesskab samarbejder tæt med entreprenører, myndigheder og arkitekter. Det vil være en fordel om du har erfaring med gennemførelse af boligprojekter fra tidligere ansættelser, eksempelvis som projektleder, projekteringsleder eller bygherrerådgiver i en rådgivningsvirksomhed eller byggevirksomhed.

Tiltrædelse
Vi forventer tiltrædelse kan ske pr. 1. februar 2022, eller snarest muligt derefter. Vi holder løbende samtaler og venter naturligvis på den rette kandidat.

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 14. december 2021
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: 1. februar 2022
Arbejdsgiver
Selmer Gruppen A/S
Horsensvej 72A 2
7100 Vejle
Vejle Kommune, Danmark