Projekterende bygningskonstruktør

Hos Saabye & Partners søger vi efter en selvdreven bygningskonstruktør med bred teknisk viden samt stor praktisk erfaring som projekterende inden for rådgiverbranchen.

Med mange nye og spændende projekter i proces og pipeline, søger vi en ansvarlig og erfaren medarbejder til både det rådgivende og projekterende arbejde på vores projekter.

Hos os kommer du til at indgå i et team af arkitekter, konstruktører og teknisk assistent i et uhøjtideligt tegnestuemiljø med sparring fra imødekommende og erfarne kolleger.

Som arkitektvirksomhed favner vi meget bredt og har i øjeblikket en del større udviklingsprojekter i gang, hvor du med din A-Z projekteringsviden kommer med på holdet omkring disse.

Vi forventer, at du

  • har et solidt branchekendskab som uddannet bygningskonstruktør med minimum 5-8 års erfaring.
  • er fagligt og teknisk velfunderet og gerne med en håndværksmæssig baggrund.
  • har forståelse for konstruktioner og arkitektur og følger op på kreative idéer.
  • er struktureret, arbejder selvstændigt og får tingene fra hånden.
  • kan projektere i AutoCAD og/eller Revit.
  • har erfaring med brandteknisk projektering og muligvis er Brandklasse 2 certificeret eller højere (ikke et krav).
  • har erfaring med Arbejdsmiljøkoordinering under projektering.
  • har erfaring med senest gældende bygningsreglement og eventuelt plan- og byggeloven.
  • taler og skriver flydende dansk.

Vi arbejder i tæt dialog med vores kunder og samarbejdspartnere, og vi lægger derfor stor vægt på dine kommunikative evner, din evne til at sætte dig ind i opgaven samt din vilje til at tage ansvar gennem hele projektforløbet og udvikling af virksomheden.

Hvad kommer du til at lave?

  • Projektering og konstruktioner i Autocad/Revit.
  • Udarbejdelse af tekniske tegninger og detaljer.
  • Beskrivelsesarbejder.
  • Myndighedsbehandling.
  • Registrerings- og opmålingsarbejde.
  • Brandteknisk projektering.
  • Deltage i salgsprocesser, projekterings- og kundemøder.

Vi tilbyder?

  • Arbejdsplads i Kirke Såby - skønne omgivelser, tæt på motorvej og offentlig transport til/fra Roskilde/Holbæk/København
  • Løn efter kvalifikationer og anciennitet
  • Sundhedsforsikring
  • Mulighed for hjemmearbejde

Om Saabye & Partners
Vi er som virksomhed lokaliseret i Lejre Kommune og fra vores tegnestue rådgiver vi i alle byggeriets faser. Vi er en uformel tegnestue med en flad struktur med højt til loftet, hvor vi værner om den faglige kvalitet i vores projekter og arbejdsfællesskaber. Vi er 10 medarbejdere i en god blanding af arkitekter, konstruktører, tekniske assistent og administrative medarbejdere.

Mere om Saabye & Partners
Du kan også besøge vores hjemmeside her Saabye & Partners og få et indblik i de forskellige projekter og segmenter, vi har arbejdet med.

Virksomheden er medlem af DI/Danske Arkitektvirksomheder og Danske Boligarkitekter.

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 6. januar 2022
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Saabye & Partners ApS
Fynsvej 13
4060 Kirke Såby
Lejre Kommune, Danmark