NOVA5 arkitekter søger en Projekteringsleder / Sagsarkitekt

Vi søger en rutineret og engageret projekteringsleder/ sagsarkitekt med erfaring i skoler og daginstitutioner. Som en del af NOVA5 vil du blive tilknyttet faggruppen "Leg og Læring", hvor du vil samarbejde og dele viden med kollegaer, der alle arbejder med udvikling af bl.a. læringsmiljøer, kloge fleksible m2 mv. i forbindelse med nybyg, ombygning, tilbygning og renovering af skoler, institutioner og specialskoler. Lyder det som noget for dig, så søge nu.

NOVA5 har for tiden en stor tilgang af projekter indenfor skoler og daginstitutioner og søger derfor en rutineret og engageret projekteringsleder/ sagsarkitekt med erfaring indenfor dette område.

NOVA5 arbejder indenfor områderne bolig, uddannelse og idræt. Vores tilgang til projekterne og arkitektur udspringer af en social dagsorden kombineret med solidt håndværk, hvor form, funktion, værdi, teknologi og miljø går hånd i hånd. Mange af vores projekter ligger i spændingsfeltet imellem renovering og nybygning med et stort fokus på bæredygtighed og det sociale miljø. Vores opgaver spænder fra mindre og mellemstore projekter indenfor nybygning og renovering til meget store renoveringsprojekter.

SAMARBEJDET
Vi er en mellemstor tegnestue, hvor projekterne planlægges og løses i et teambaseret samarbejde, hvor du vil få en central rolle i samarbejde med teamet at udvikle og styre projekterne på et højt fagligt niveau.
Vi har udviklet egne projekteringsværktøjer, der understøtter det teambaserede samarbejde. Vi ser intern erfaringsudveksling og evaluering som væsentlige elementer for et godt samarbejde og gode faglige resultater. 

PROFIL
Vi ser gerne at din profil ligger inden for følgende punkter, men er åben overfor afvigelser:

  • 5-10 års erfaring med projekteringsledelse, sagsarkitekt og skitsering
  • Gerne indsigt eller erfaring med projekter for skoler og daginstitutioner
  • Lyst og erfaring med projekter, der indeholder transformation af eksisterende bygninger.
  • Lyst og vilje til et fagligt og socialt tæt samarbejde
  • Digitale kompetencer indenfor Revit, Adobe og Officepakken,
  • Hvis du har erfaring indenfor DGNB, er dette absolut interessant.

 

ARBEJDSOPGAVER
Din rolle vil blive projekteringsleder/ sagsarkitekt i et af vores projekteringsteam, der består ligeligt af arkitekter og konstruktører. Vi er ofte totalrådgivere, så det vil være en fordel, hvis du har erfaring med dels at styre brugerprocesser, dels tværfaglige projekteringsteams.
Vi lægger vægt på at teamet i fællesskab løser projekter fra start til slut

 

FAGLIGT OG SOCIALT TEAMWORK
Vi tilbyder et udfordrende job i en velfunderet tegnestue med høje arkitektoniske og faglige mål. Vi lægger vægt på et uformelt og tillidsfuldt miljø, hvor alles meninger og holdninger vægtes højt. Vi værdsætter engagement og ansvarlighed for eget og andres arbejde, og tilstræber et miljø, hvor erfaring og ungdommelighed supplerer hinanden.

Vores politik for efteruddannelse giver stor mulighed for og understøtter faglig dygtiggørelse og udvikling. Der vil således være stor mulighed for at vokse med opgaverne

Vi tilbyder en velordnet løn og pension, afstemt efter kvalifikationer.

 

ER NOVA5 NOGET FOR DIG?
Send din ansøgning og evt. portfolio til e-mail: td@nova5.dk att. Thomas Dahl, mærket ”Projekteringsleder/ sagsarkitekt”, senest d. 20. oktober 2023, vi vil dog holde løbende jobsamtaler.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail Se hjemmeside
Datoer
Oprettet: 29. august 2023
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Kontaktperson
Thomas Dahl
Telefon: 23357615

Arbejdsgiver
Nova 5 Arkitekter A/S
Æbeløgade 4, 2 sal
2100 København Ø
Københavns Kommune, Danmark
Vis på kort
Arbejdssted
Nova 5 Arkitekter A/S
Æbeløgade 4, 2 sal
København Ø