Kvalitetsbevidst, byggeteknisk projektleder søges til facadevirksomhed i Roskilde!

Det vælter ind med spændende projekter hos os, og vi har svært ved at følge med. Derfor leder vi efter en erfaren bygningskonstruktør eller lignende, der vil være med til at sikre vores kunder de bedste løsninger inden for brandsikring, facader og vinduer.

Aluflam er en familieejet koncern, der i tæt samarbejde med bygherrer, arkitekter, ingeniører og tekniske eksperter udvikler og producerer standardprodukter og avancerede specialløsninger i glas og aluminium inden for byggeri, offshore, marine og transport. Vi har afdelinger i det meste af verden og har lige åbnet en helt ny ekstruderingsfabrik på 8000 m2 i Litauen og råder nu over 14000 m2 produktion – læs mere om os på vores website: www.aluflam.com.

Vi er en uhøjtidelig og dynamisk organisation med en flad struktur. Vi vægter holdspil højt og sætter barren for ordentlighed og kvalitet endnu højere. Hos os er dialog, samarbejde på tværs af kompetencer og faglighed samt gensidig respekt essentielt i vores arbejde for at skabe de bedste løsninger for vores kunder.

Vi har kontinuerligt fokus på at udvikle koncernen, og ny viden og erfaringer er afgørende i den proces. Som medarbejder hos os har du derfor rig mulighed for at deltage i videreudviklingen af vores løsninger og projekter.

Faglige og personlige kvalifikationer
Vi tilbyder en fuldtidsstilling som projektansvarlig bygningskonstruktør, hvor du vil få ansvaret for at drive forskellige projekter af varierende størrelser og kompleksitet.

Din vigtigste opgave vil være at bistå med at sikre den højeste byggeteknisk kvalitet i vores projektering – herunder udarbejdelse af byggetekniske detaljer, arbejdsbeskrivelser, APV, KS og arbejdsmiljø.

Du vil varetage en bred vifte af opgaver. Du deltager typisk i rollen som projektleder med den direkte kontakt til bygherre eller entreprenør i projekteringen, men du er også med ude på byggepladserne, hvor du varetager dialogen med entreprenørerne om, hvordan arbejdet skal udføres, og hvordan eventuelle konkrete udfordringer skal løses.

Projekterne kan både være en mindre facaderenovering og vinduesudskiftning, eller det kan være et af vores større projekter af f.eks. almene boliger, kontordomicil eller sundhedsbyggeri og hoteller.

Vi forestiller os, at du er uddannet bygningskonstruktør eventuelt kombineret med en håndværksmæssig baggrund eller lignende. Det er et stort plus, hvis du arbejder hjemmevant i AutoCAD.

For at varetage jobbet skal du som en selvfølge i samarbejde med kollegerne tage ansvar for at drive vores byggeprojekter bedst muligt gennem hele processen fra projektering til eksekvering.

Løn aftales efter overenskomst og kvalifikationer. Arbejdsstedet er Langebjergvænget 13, 4000 Roskilde.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør, Jan Nielsen på jan@aluflam.dk.

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 22. november 2022
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Aluflam
Langebjergvænget 13
4000 Roskilde
Roskilde Kommune, Danmark