
Koordinator til bygningsdrift – teknisk service for de psykiatriske afdelinger under OUH
Er du en struktureret og serviceminded koordinator, der trives med at skabe overblik og sikre effektive løsninger inden for bygningsdrift og teknisk service? Har du lyst til at være med til at gøre en forskel på psykiatriske afdelinger under OUH? Så er du måske den nye koordinator, vi søger!
Om jobbet
Bygningsdrift og -service ved OUH søger en dygtig og engageret koordinator til at varetage opgaver inden for teknisk service for vores psykiatriske afdelinger. Som koordinator bliver du bindeled mellem teknisk drift, serviceleverandører og de enkelte afdelinger. Du vil være med til at sikre, at driftsforstyrrelser bliver håndteret effektivt, og at kommunikation og arbejdsopgaver forløber så smidigt som muligt.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Koordinering af teknisk service og vedligeholdelsesopgaver på psykiatriske afdelinger.
- Planlægning og prioritering af opgaver i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Sikring af, at afdelingerne informeres om driftsaktiviteter og eventuel vedligeholdelse.
- Overblik over og opfølgning på løbende serviceaftaler.
- Vedligeholdelse af dokumentation og registrering af driftsopgaver i systemer.
- Deltagelse i planlægning og opfølgning på projekter i samarbejde med bygningsdriftens ledelse.
Du får en vigtig rolle i at skabe overblik og fremdrift samt sikre, at vores psykiatriske afdelinger oplever stabile og velfungerende fysiske rammer for deres arbejde.
Vi leder efter dig, som…
- Har erfaring med eller interesse for bygningsdrift, teknisk service eller facility management.
- Trives med planlægning, struktur og overblik i en dagligdag med mange forskelligartede opgaver.
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner på tværs af faggrupper og niveauer.
- Kan håndtere en kombination af administrative og praktiske opgaver.
- Er løsningsorienteret og proaktiv med sans for kvalitet og detalje.
- Har gode IT-kundskaber – gerne erfaring Dalux som FM system.
- Uddannet konstruktør, maskinmester eller med tilsvarende kompetencer.
Det er en fordel – men ikke et krav – hvis du har…
- Erfaring fra sundheds- eller hospitalsdrift.
- Kendskab til psykiatri eller forståelse for arbejdet med psykiatriske patienter.
Vi tilbyder
- En fuldtidsstilling med spændende og varierede arbejdsopgaver i en vigtig funktion.
- En arbejdsplads, hvor der lægges vægt på samarbejde, kvalitet og udvikling.
- Et sundt og fleksibelt arbejdsmiljø med fokus på trivsel.
- Gode personalemæssige vilkår i henhold til overenskomst.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling.
Du vil indgå i et dynamisk team i BDS under OUH og arbejde tæt sammen med både interne kolleger og eksterne partnere for at sikre optimale løsninger for drift og vedligeholdelse.
Stillingen er en fuldtidsstilling med fysisk placering i Odense.
OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark. Vi varetager behandling af patienter i hospitalets nær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder.
OUH dækker 10 % af aktiviteten i det danske sygehusvæsen og er et af landets største sygehuse med et budget på 8,7 mia. kr., 80.000 indlæggelser og 800.000 ambulante besøg hvert år. Vi er ca. 10.000 medarbejdere, og hospitalet er beliggende i Odense, Nyborg, Svendborg og på Ærø.
Ansøg
Praktisk information
Ansøgningsfrist: 3. december 2025.
Ansættelsessamtaler: 10. december 2025
Ved spørgsmål: kontakt Sektionsleder Jørgen Lindegaard på 20535687 eller jli@rsyd.dk.
Læs mere om OUH på www.ouh.dk og om Det nye OUH på www.detnyeouh.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Datoer
Oprettet: 18. november 2025Ansøgningsfrist: 3. december 2025
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Region SyddanmarkJ. B. Winsløws Vej 4
5000 Odense
Odense Kommune, Danmark