Ingeniør/Konstruktør

Ingeniør/Konstruktør til projektering og produktansvarlig

Ønsker du et job i en virksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og du er typen der både vil sidde på kontoret og håndtere projekteringsopgaver samt udvikle et stærkt samarbejde med kunderne, så er det måske dig vi har brug for! AB Byggeprofiler har brug for at styrke sin salgs kompetencer, og vi søger derfor en ny kollega på vores kontor i Nørresundby.

Du vil få et spændende, alsidigt job og blive en del af vores salg og rådgiver afdeling i Nørresundby med 10 medarbejder sammensat af konstruktør, teknikker, beregnere med over 20 års erfaring. Du vil blive en del af vores dynamisk salgs og rådgiver team, men dit daglige omdrejningspunkt vil være dine kunder, projekter og kollegaer. Din udvikling vil bidrage til at fastholde en høj kundetilfredshed og effektivitet i vores interne salgs og rådgiver afdeling.

 Interesse for salg:

Vi søger lige nu en erfaren beregner / kalkulatør som har gode relationer til diverse private bygherrer, eksempelvis projektudviklere, entreprenører eller industrikunder. Er du nyuddannet og ser dig selv i jobbet, kan det også være en mulighed, men vi forventer også at du hurtigt kan etablere et stærkt internt netværk i AB Byggeprofiler samt eksternt. Du vil komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for byggeri.

Du kan se frem til at skulle:

  • Gå først i projekt- og salgsarbejde
  • Udarbejde kalkulationer (f.eks. beregninger, statik, konstruktioner mv.) og tilbudsgivning i forbindelse med kundespecifikke henvendelser.
  • Produktansvarlig for in situ-dæk produktgruppen herunder sikring af øget markedsandel.
  • Lede og vurdere et projekt ud fra det modtagende materiale og i tæt dialog med teamet.
  • Bidrage med strategi til markedstilgang og tilbudsgivning.
  • Deltage i kundemøder og tilbudsgennemgange.
  • Yde support til firmaets eksterne sælgere.

Selvstændig og Inspirerende:

Du har en baggrund inden for byggefaget, eksempelvis som bygningskonstruktør – bygningsingeniør eller byggetekniker med håndværksmæssig baggrund. Du har gode samarbejdsevner og ser værdien i at opsøge ny viden i forbindelse med opgavernes løsning. Du har kendskab til tag / facadebranchen og/eller in-situ konstruktion er en fordel, men ikke en betingelse. Du udviser engagement og ansvarsfølelse ved opgavernes løsning. Du trives med at arbejde selvstændigt med dine projekter

Du er fortrolig med gængse IT-programmer og software, herunder f.eks. AutoCAD, Office 365 mv.

Herudover, har du gode formuleringsevner i skrift og tale på dansk, og kan du klare dig på enten engelsk, tysk og svensk, er det er klar fordel.

AB Byggeprofiler som arbejdsplads:

Vi tilbyder et spændende job i en stærk virksomhed, hvor arbejdsmiljøet er uhøjtideligt og kendetegnet af en flad ledelsesstruktur og en god stemning. Du kommer til at arbejde i det daglige med et stærkt engagement og en udstrakt grad af frihed under ansvar.

Din faglige udvikling tilgodeses gennem samarbejde, erfaringsudveksling og uddannelse. Vi tilbyder en stilling med stort ansvar og spændende perspektiver for personlig udvikling i en dynamisk virksomhed med vækstambitioner. Lønpakken vil blive forhandlet på konkurrencedygtige vilkår.

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 11. februar 2021
Ansøgningsfrist: 15. marts 2021
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
AB Byggeprofiler A/S
Virkelyst 11
9400 Nørresundby
Aalborg Kommune, Danmark