High Performance Projektleder til store og komplekse jernbaneprojekter

Kan du lide at arbejde med mennesker og har du interesse for projektledelse, så får du nu mulighed for at blive en del af et team med høj ekspertise indenfor projektledelse af komplekse jernbaneprojekter.

Som vores nye projektleder, vil du blive ansat i Banedanmarks Anlægsdivision, som har ansvar for at omsætte finanslovsmidler til værdiskabende projekter på jernbanen. Vi gennemfører løbende anlægs- og fornyelsesprojekter på det danske jernbanenet i samarbejde med nogle af de største danske og europæiske rådgivere og entreprenører.

I sporsektionen ligger ansvaret for styring og ledelse af de store sporfornyelser på det eksisterende jernbanenet på Sjælland, og sektionen har en stor pipeline af store og komplekse projekter, hvor der er rig mulighed for at udfolde og styrke sine kompetencer indenfor projektledelse. Projekterne er komplicerede i faglig sammensætning og kræver en grundig og kompetent planlægning, ledelse og økonomistyring og ikke mindst evnen til at navigere i et miljø med mange interne og eksterne interessenter. I sektionen dyrker vi projektledelse som disciplin og der er mange muligheder for at avancere, hvis man udvikler sig tilsvarende.

I det daglige arbejder du fra vores kontor centralt i København, og du kommer til at arbejde under ledelse af en overordnet Anlægschef.

Du får et stort ansvar for dine projekter

Projektledelsen på vores projekter arbejder tæt sammen med Anlægschefen og den Assisterende Anlægschef og tilsammen varetager de den faglige og styringsmæssige projektledelse og har ansvaret for, at projektet eksekveres med det aftalte scope, til aftalt tid og økonomi. Projekterne styres fra den indledende analysefase indtil færdiggørelsen af detailprojekteringen, hvorefter projektet overleveres til udførelse i en separat udførelsesorganisation.

Du vil opleve at arbejde som en del af et yderst kompetent team med høje standarder indenfor projektledelse og indgående kendskab til den danske jernbane.

Projektleder som gerne vil være high performer og som har høj arbejdsmoral

Vi forventer, at du har en videregående uddannelse, men ikke et krav, så længe at du har et stort drive og interesse for projektledelse af projekter med mange mennesker og interessenter involveret. Med dit overblik, drive og dine stærke ledelses- og styringskompetencer vil du få projektmedarbejderne i Banedanmark og projekternes leverandører til at arbejde med dig. Du er altså stærk til at koordinere på tværs af interessenter og du evner at se den enkle vej gennem komplekse problemstillinger.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.  

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.  

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4, Hovedstad. 

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten. 

Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål. 

 

 

Vær med til noget stort i Banedanmark

I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og transport af mange tusind tons gods.

Lige nu bygger vi en helt ny attraktiv, grøn jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige tog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Og vi styrer togtrafikken og informerer om den på stationernes skærme og højtalere på fjernbanen.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.500 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du også være med til noget stort?

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 9. september 2022
Ansøgningsfrist: 7. oktober 2022
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Bane Danmark
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Københavns Kommune, Danmark