Genopslag - Projektleder til hovedkontoret i Nuuk

Nukissiorfiits Projektafdeling søger en kvalificeret bygherre projektleder, som mestrer at arbejde i et tværgående felt mellem økonomi, jura, teknik og ledelse.

Du som vores nye projektleder på Hovedkontoret i Nuuk?
Nukissiorfiit har løbende betydelige bygge- & anlægsprojekter, der skal sikre en løbende og proaktiv udvidelse/opdatering/udskiftning af vores anlæg, for herunder at sikre en høj grad af forsyningssikkerhed og optimeret produktion i hele landet. Projekterne varierer fra feks. ledningsnet for el, vand og varme, over til kraftvarmeværker, vandkraftværker samt vandværker og omfatter både renovering såvel som nybygning og byggemodning. Projekterne har ofte mange interessenter og skal desuden koordineres i forhold til et tværoffentligt og samfundsøkonomisk perspektiv. 


Vi søger og lægger vægt på en projektleder som dig, der har flest muligt af nedenstående kompetencer:

  • En videregående teknisk uddannelse
  • En projektlederuddannelse og/eller flere projektrelateret kurser
  • IPMA certificering som projektleder
  • Andre projektcertificeringer så som PRINCE2 m.fl.
  • Teknisk forståelse og projektledererfaring, fra offentlige- og/eller entreprenørfirmaer
  • Erfaring med økonomistyring
  • Gode kommunikations- og formidlingsegenskaber
  • Gode koordineringsevner og overblik
  • Erfaring med projektgennemførsel i rollen som projektleder
  • Erfaring med at udarbejder og styre kontrakter med leverandører, entreprenører & andre samarbejdspartner
  • Gerne med kendskab til AP 95 og gerne erfaring med forsyningsanlæg med er ikke et krav. 

Du vil være ansat i projektkontoret under  ledelse af projektchefen. I projektsammenhæng refererer du til en styregruppeformand, som ofte vil være den lokale distriktschef. Du skal som projektleder varetage og styre den daglige fremdrift i projektgruppen, bestående af kollegaer og samarbejdspartner fordelt over hele Grønland. Desuden skal du holde overblik og udfærdige de nødvendige beslutningsgrundlag i projekterne.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job, med høj grad af egenkontrol og medbestemmelse samt mulighed for at påvirke den daglige opgaveløsning og prioritering.
  • Et dynamisk arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at udvikle dig såvel fagligt som personligt
  • En arbejdsplads præget af professionalisme og en engageret virksomhedskultur
  • Et godt fællesskab hvor vi har fokus på trivsel og arbejdsglæde


Ansættelsesforhold
Løn og ansættelse i henhold til relevant og gældende overenskomst.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Vi tilbyder umøbleret personalebolig i henhold til gældende regler. Hvis du allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret beholdes retten til denne.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse i henhold til gældende regler. 

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 17. marts 2023
Ansøgningsfrist: 6. april 2023
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Nukissiorfiit
Issortarfimmut 3
3900 Nuuk
Udland, Danmark