Erfaren bygherrerådgiver

Strategisk bygherrerådgivning i en organisation i vækst. KHS Arkitekter er i rivende udvikling og er netop blevet en del af Norconsult. Vi har mange store projekter i pipelinen og løser opgaver for bl.a. PFA Ejendomme, AP Pension, Dades, Domea, fsb, FA09, KAB, KFI m.fl.

Til styrkelse af vores forretningsområde søger vi en engageret og ansvarlig bygherrerådgiver, der brænder for at yde den bedste rådgivning til vores kunder hele vejen fra udvikling af projektet til ibrugtagning af det færdige byggeri. Du har ambitioner, værktøjskassen i orden og evner at løbe med bolden. Både selvstændigt og som en del af bygherrerådgiverteamet.

Kvalifikationer

Du har baggrund som arkitekt eller ingeniør og har i en årrække arbejdet som enten bygherrerådgiver eller projekteringsleder på mellemstore og store projekter. Du kan lide at gå forrest i udviklingen af projekter og synes at de tværfaglige opgaver er spændende. Du er vant til at arbejde med lokalplaner, byggeprogrammer, projektforslag, kontrakter, udbudsstrategier m.v. Du udviser et smittende engagement i din tilgang til projekterne og du har naturlige lederegenskaber. Du evner den gode formidling af alle budskaber, forudser konflikter og får dem løst, inden de bliver til problemer.

Vi tilbyder

Stor grad af frihed til at planlægge og udfører projekterne fra start til slut. Du bliver en del af et team i udvikling, med ambitioner om at drive og vækste en forretningsenhed i én af Skandinaviens største multidisciplinære rådgivningsvirksomheder.

Om os

KHS Arkitekter har mange spændende igangværende og kommende store projekter. Vi har en flad virksomhedsstruktur, hvor ledelsen er nærværende i det daglige arbejde og altid er klar til at bakke op. Vi tilbyder en spændende hverdag i et fagligt og uformelt arbejdsmiljø med humoristisk tilgang til hverdagen på tegnestuen. Vi er bosiddende i bondebyen i Lyngby i attraktive og nyistandsatte fabrikslokaler, som tidligere har været en gardinfabrik. Vi er en del af Norconsult, som er blandt Skandinaviens største multidisciplinære rådgivningsvirksomheder med ca. 4000 medarbejdere. I Danmark er der 220 medarbejdere, hvoraf ca. 60 er arkitekter. Der er afdelinger i Kalundborg, Aarhus, Viborg, Aalborg, Herlev og Kgs. Lyngby.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Se hjemmeside
Datoer
Oprettet: 24. marts 2020
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: 1. juni 2020
Kontaktperson
Lotte Larsen
Telefon: 21473388

Arbejdsgiver
KHS Arkitekter A/S
Gammel Lundtoftevej 3B
2800 Kongens Lyngby
Lyngby-Taarbæk Kommune, Danmark
Vis på kort
Arbejdssted
Gammel Lundtoftevej 3b
2800 Kgs. Lyngby
Lyngby-Taarbæk Kommune, Danmark