

Erfaren seniorprojektleder til Frederiksberg Forsyning
Vil du være med til at klimatilpasse Frederiksberg og udvikle byens infrastruktur? Vi søger en erfaren og handlekraftig seniorprojektleder, der kan tage styringen på store og komplekse anlægsprojekter – primært inden for regnvandshåndtering. Stillingen indebærer også mulighed for at lede projektet om Frederiksberg Forsynings udvikling af Hospitalshaven – byens hidtil største og mest spændende byudviklingsprojekt.
Du bliver en del af afdelingen Spildevand og Klimatilpasning, som har ansvaret for klimatilpasning, regnvandshåndtering og vedligeholdelse af afløbssystemet. Vi arbejder med projekterne fra idé til realisering og har et tæt samarbejde med Frederiksberg Kommune – særligt i forbindelse med klimatilpasningsprojekter i byen.
Dine opgaver
Du får ansvaret for egne projekter fra idé til realisering og får indflydelse på prioritering og gennemførelse. Eksempler på konkrete opgaver:
- Klimaprojekt ved AB Fuglebakken
- Ny stor hjælpeledning i Grøndalsparken
- Kommende byudviklingsprojekt på det gamle Frederiksberg Hospital
Dine primære ansvarsområder vil være projektledelse af anlægsprojekter - særligt indenfor klimatilpasning og regnvandshåndtering,
Du bliver en del af et engageret team med 8 kolleger, der er planlæggere, projektledere og specialister. Vi arbejder tæt sammen om at skabe bæredygtige løsninger og sikre høj kvalitet i vores projekter. Vi har fokus på godt arbejdsmiljø og balance mellem arbejde og fritid.
Du kommer til at referere direkte til chefen for Plan og Projekt, Vand og Spildevand, Henrik Sønderup. For ham er det vigtigt at skabe et miljø, hvor medarbejderne føler sig værdsatte og engagerede. Det gør han ved, at give ansvar til og have tillid til sine medarbejdere.
"Når medarbejdere trives, præsterer de bedre og bidrager med entusiasme og kreativitet. Og når folk trives i deres job, fungerer de bedst” siger Henrik.
Om dig
Vi leder efter en erfaren og handlekraftig projektleder. Du evner at skabe overblik, træffe beslutninger og sikre fremdrift i projekterne – samtidig med, at du kommunikerer klart og opbygger stærke samarbejdsrelationer.
Vi forestiller os, at du har:
- En baggrund som diplom- eller civilingeniør
- Mindst 8 års relevant erfaring, gerne fra en forsyningsvirksomhed, et rådgivende ingeniørfirma eller en entreprenørvirksomhed.
- Erfaring med samarbejde på tværs af fagligheder og kulturer – både rådgivere og driftsfolk
- Ambitioner og lyst til at tage ansvar for teknisk komplekse og store projekter.
Erfaring med kloak og spildevand er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har erfaring som projektleder på anlægsprojekter og er vant til at holde styr på både teknik, økonomi og samarbejdsrelationer.
Vi tilbyder
Du får et alsidigt job med ansvar og selvstændig tilrettelæggelse af arbejdet. Du får løbende 1:1-samtaler med din chef, hvor bl.a. opgaver, udvikling og efteruddannelse drøftes. Derudover får du adgang til en række goder, bl.a. sportsfaciliteter, en aktiv personaleforening og sociale arrangementer.
Stillingen er på 37 timer om ugen ekskl. frokost. Vi tror på, at en god balance mellem arbejde og privatliv skaber trivsel og harmoni. Derfor tilbyder vi et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor du har mulighed for at tilpasse dine egen arbejdstider. Lønnen bliver fastsat med udgangspunkt i dine kompetencer og inkluderer en pensionsordning. Du har flextid og får samlet 7 ugers fri om året fordelt på 5 ugers ferie, 5 feriefridage og 5 lukkedage.
Din primære arbejdsadresse bliver Stæhr Johansens Vej 38, 2000 Frederiksberg.
Frederiksberg Forsyning er et lokalt forsyningsselskab på Frederiksberg. Kernen af vores arbejde er at sikre Frederiksberg stabil og sikker adgang til vand og energi. Vi leverer vand, fjernvarme og -køl, bygas, bortleder regn- og spildevand og producerer vedvarende energi. Kvalitet og sikkerhed er vores nøgleord. Vi prioriterer en bæredygtig forsyning højt – og har fokus på både det miljømæssige, det sociale og det økonomiske aspekt.
Frederiksberg er byens grønne hjerte, og hos Frederiksberg Forsyning arbejder vi målrettet for en grøn, tryg og sund by – nu og i fremtiden. Vi passer på byen og engagerer os i at løse de energi-, forsynings- og klimaudfordringer, Frederiksberg står over for.
Vi vil gerne inspirere borgere, de lokale virksomheder og resten af vores lokalsamfund til grønnere valg og vaner. Vi har et særligt samfundsansvar, fordi vores løsninger spiller en stor rolle i den grønne omstilling. Vores ansvar rækker ud over kommunegrænsen, for den måde, vi bidrager til at løse udfordringerne på, har betydning for tæt bebyggede områder generelt og i sidste ende for resten af verden.
Forsyningen har ca. 150 ansatte og en nettoomsætning på godt 600 millioner kroner årligt.
Frederiksberg Forsyning A/S ejes 100 % af Frederiksberg Kommune. Du kan læse mere om Frederiksberg Forsyning på www.frb-forsyning.dk

Ansøg
Interesseret?
Send din ansøgning og dit CV online senest søndag den 8. juni 2025. Vær opmærksom på, at vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Henrik Sønderup, Chef for Vand og Spildevand, på tlf. 30 76 63 12.
Vi vil indhente referencer som led i ansættelsesprocessen.
Mød nogle af vores gode og dedikerede ansatte, der fortæller om deres opgaver og deres bidrag til en bæredygtig by på vores hjemmeside: https://www.frb-forsyning.dk/job
Du kan læse vores privatlivspolitik for ansøgere på vores hjemmeside: https://www.frb-forsyning.dk/Default.aspx?ID=3097
Datoer
Oprettet: 13. maj 2025Ansøgningsfrist: 8. juni 2025
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Frederiksberg ForsyningStæhr Johansens Vej 38
2000 Frederiksberg.
Frederiksberg Kommune, Danmark