Erfaren projekt-/byggeleder søges

PN Tømrer & Byggefirma A/S er en professionel tømrer, hoved- og totalentreprenør. Virksomheden blev grundlagt i 1972 og beskæftiger i dag omkring 65 medarbejdere.

Vi er kendte for at levere velgennemført byggeri til aftalt tid og pris, uanset om opgaven er stor eller lille. PN Tømrer & Byggefirma er i en positiv udvikling, og derfor søger vi en kvalitetsbevidst projekt-/byggeleder.

Personen:

  • Du har en håndværksmæssig baggrund og gerne en byggeteknisk uddannelse, som ingeniør eller bygningskonstruktør med flere års erfaring med byggepladsledelse.
  • Du er omhyggelig, struktureret og stiller høje krav til kvalitet og præcision.
  • Du har et stort overblik, er omgængelig og samarbejdsvillig.
  • Du har erfaring med diverse IT-programmer, som anvendes i byggebranchen.
  • Du trives lige så godt ude på byggepladserne, som på kontoret.
  • Du besidder godt købmandsskab.

Arbejdsopgaver:

  • Selvstændig ledelse af egne fag-, hoved- og totalentreprise projekter.
  • Ansvarlig for løbende opfølgning på bemanding, tidsfrister og økonomi m.m. på egne sager.
  • Styring af egenproduktion inden for tømrer-/snedkerarbejder på egne sager.
  • Indkøb, kontrahering samt styring af underentrepriser på egne sager.
  • Tilsyn og udarbejdelse af kvalitetssikring.
  • Sikre et godt og effektivt samarbejde med bygherrer, myndigheder, egne medarbejdere og underentreprenører.

Vi tilbyder:

  • Et job i en dynamisk og ambitiøs virksomhed i vækst med en flad ledelsesstruktur og et godt arbejdsmiljø.
  • Du vil indgå i et team af projekt-/byggeledere. I har hver jeres byggeprojekter, men sparrer og hjælper hinanden med de daglige udfordringer.
  • Et selvstændigt, spændende og varieret job med frihed til selv at tilrettelægge din hverdag.
  • Vi har en faglig stolthed, et godt sammenhold og holdpræstationen vægtes højt.
  • Løn- og ansættelsesforhold efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Claus Mulvad Madsen på tlf.: 40 71 41 12 eller på e-mail: claus@tpn.dk.

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 4. juni 2021
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Pn Tømrer Og Byggefirma A/S
Eriksvej 11
8960 Randers
Randers Kommune, Danmark