Entreprise-/projektleder til spændende bro- og betonopgaver

JORTONs Region Bro søger en entreprise-/projektleder, som vil være med til at udbygge infrastrukturen i Danmark.

Du vil få direkte indflydelse på anlægsprojekter, der vil udfordre din ekspertise og faglige kunnen. Til gengæld tilbyder vi en organisation med et godt ry i branchen, og hvor du kan arbejde under frie rammer med alsidige anlægsprojekter på tværs af hele landet.

Det meste af din dagligdag vil foregå på byggepladsen, og du vil ellers være tilknyttet Kolding-kontoret, hvor du vil indgå i et fagligt stærkt og teknisk team, der arbejder med mange forskellige og spændende opgaver.

Kvalifikationer
Faglige kvalifikationer:

  • Du har en baggrund som ingeniør og mellem 0 og 10 års erfaring
  • Du har interesse for betonarbejder i egenproduktion
  • Du behersker de almindeligt anvendte IT-værktøjer, f.eks. Microsoft Excel, Word og Outlook
  • Du kan deltage i dagligdags-struktureringen af byggepladsen

Personlige kvalifikationer:

  • Du har gå-på-mod og gode samarbejdsevner
  • Du er god til at arbejde selvstændigt
  • Du nyder at fordybe dig i projekters tekniske deltager
  • Du er struktureret og forstår at holde tidsplanen
  • Kørekort

Det er ikke et krav, men en fordel, hvis du har:

  • Erfaring fra anlægs-/infrastrukturprojekter

Vi tilbyder

  • Gode muligheder for udvikling og uddannelse
  • Tæt samarbejde med byggeteamet, bygherre og underentreprenører
  • Attraktiv løn og ordentlige arbejdsforhold
  • En arbejdsplads med fokus på det gode arbejdsmiljø

Om JORTONs Region Bro
Broer spiller en helt central rolle for infrastrukturen i Danmark og for JORTON.

JORTON har siden 1970’erne været en af de førende brobyggere og udført over 500 broanlæg for Vejdirektoratet, Banedanmark og kommuner. Opgaverne spænder fra store vejbroer, dalbroer til mindre faunapassager. Vi har således en stor andel i de seneste årtiers modernisering af infrastrukturen i Danmark.

Hos JORTON er brobygning et vigtigt fokusområde, hvor innovation og smarte løsninger er en del af den ydelse, som bygherren køber. Innovationsarbejdet betyder, at vi altid vil være et sikkert og konkurrencedygtigt valg, når der skal opføres nye broer i fremtiden.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 11. april 2024
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Jorton A/S
Korsvej 13
6000 Kolding
Kolding Kommune, Danmark